Flot, grøn sømandstrøst til lyse placeringer i hjemmet
Denne fine og fyldige sømandstrøst har brede, elliptiske blade med en flot sølvgrøn farve og mørkere grønne kanter. Bladene kan vokse op til 20-30 cm lange, hvilket giver planten et fyldigt og dekorativt udseende. Stueplanten har en kompakt og busket vækstform, der gør den ideel som potteplante i stuen, entréen eller på kontoret.
Aglaonema commutatum silver bay trives bedst på en lys placering uden direkte sollys – placér den f.eks. midt inde i rummet, hvor sollyset er knap så skarpt. Planten trives i pottemuld og vandes regelmæssigt. Du kan med fordel gøde stueplanten ca. hver 2-3 vanding i vækstperioden.