Vi har erstattet Black Friday med Green Weekend

Det er nu en realitet, at vi har sagt endegyldigt farvel til Black Friday. I stedet planter vi træer i samarbejde med Plant et Træ. Fem procent af weekendens omsætning doneres ubeskåret til Plant et Træ.

Plant et Træ med Silvan

Green Weekend er et initiativ startet på baggrund af et ønske om at gøre vores forretning grønnere, og ikke øge forbruget i forbindelse med Black Friday. Når du derfor vælger at handle i Silvan til Green Weekend, er du med til at give naturen lidt igen.

Partnerskabet med Plant et Træ er nøje udvalgt. Vi ønsker at bidrage til en grønnere fremtid for de kommende generationer. Dette matcher Plant et Træ’s værdier om, at alle børn skal opleve at plante træer og se dem gro.

En samlet donation på 1.4 mio. kroner

Resultatet af Green Weekendi 2020 og 2021 er en samlet donation til Plant et Træ på mere end 1.4 mio. kroner.

I 2020 gik donationen til at skabe frugtplantager i 58 danske børnehaver , og i 2021 gik den bl.a. til et skovrejsningsprojekt i Aalborg, som du kan se en lille film om her.

Om Plant et Træ

Plant et Træ er en dansk organisation, der har eksisteret siden 1988. Der arbejdes for at øge kendskabet til træerne og skabe større forståelse for træernes vilkår og vækst. Desuden forsøger Plant et Træ at påvirke mennesker til at plante træer i det danske landskab.

Siden oprindelsen, har organisationen plantet mere end 1,5 millioner træer rundt om i Danmark. Hvis du vil vide mere om projektet eller ”Plant et Træ”, kan du læse mere på ”Plant et Træs” hjemmeside.