Sandpapir – groft eller fint
Her kan du se, hvilken type sandpapir du skal bruge til dine slibeopgaver. Sandpapir fås i forskellige korn, alt efter hvad du skal slibe. Korn 40, korn 120, korn 220 eller helt op til korn 1000 – jo flere korn, jo finere sandpapir.
Hvad betyder korn, når vi snakker om sandpapir?
Sandpapir er ikke bare sandpapir. En rulle sandpapir med korn 120 er en god, klassisk rulle, som mange måske har stående i hobbyrummet. Korn 120 betyder, at sandpapiret har 120 sandkorn pr. cm². Tallet står altid bag på sandpapiret, så du ved, hvilken type du arbejder med. Antallet af korn beskriver, hvor fint eller groft sandpapiret er. Går du ned til korn 40 – dvs. 40 korn pr. cm² – får du et noget grovere stykke sandpapir. Omvendt er et ark, der står 240 bagpå, temmelig fint. Går du helt op til korn 1000, føles sandpapiret næsten som at stryge hånden hen over nervøs velour – her har du altså fat i et meget fint stykke sandpapir. Du kan altid finde antallet af korn på sandpapiret bag på papiret.