Sådan finder du det rigtige drivhus

Hvilke typer af mindre drivhuse findes der?

Går du med tankerne om at dyrke dine egne krydderurter, grøntsager, frugt og blomster? Så bør du helt sikkert undersøge muligheden for at købe dit eget drivhus. Men et drivhus er ikke bare et drivhus. De kommer nemlig i mange størrelser og designs. Nedenunder kan du blive lidt klogere på, hvilke slags drivhuse der findes.

Drivhus

Du kender sikkert det almindelige drivhus, hvor der er plads til at have en del planter. Sådan et slags drivhus kan du få i flere størrelser, og det giver dig en masse muligheder. Du kan nemlig sagtens ende ud med blive selvforsynende med forskellige grøntsager, krydderurter og frugter. Vælger du en af de større drivhuse, vil der også være plads til at indrette en lille arbejdsstation eller hygge område.

Loading...
Loading...
Loading...

Vægdrivhus

Vægdrivhusene er til dig, der gerne vil have “et halvt drivhus”. Det er en smart måde at udnytte en del af huset. Det kræver nemlig bare, at du har en tom mur eller væg, hvor du kan bygge drivhuset op ad. Derudover skal det selvfølgelig være en mur, hvor solen falder på. Der findes flere forskellige størrelser af vægdrivhuse. Men det er i udgangspunktet ideelt for dig, som ønsker færre og mindre planter – men samtidig et godt udbytte. Du kan også anvende vægdrivhuset som et altandrivhus, hvor du bruger altanens væg. Husk blot at opsætte den på en væg, hvor der kommer tilstrækkelig med lys i løbet af dagen.

Loading...
Loading...

Minidrivhus

Minidrivhusene er en ideel løsning til dig, der ikke har særlig meget plads til at dyrke på. Det behøver nemlig ikke at være en forhindring, at du ikke har en kæmpe have eller drivhus. Du kan i stedet købe et minidrivhus, der kan stå på altanen eller på en del af terrassen. Du kan faktisk få minidrivhuse, der er så små, at de kan stå i din vindueskarm. Det giver dig bl.a. mulighed for, at du kan dyrke små tomatplanter og krydderurter. Du skal dog være opmærksom på, at der ikke plads til mange planter i et minidrivhus. De helt små udgaver er ideelle til forspiring.

Loading...
Loading...
Loading...

Orangeri

Orangeriet er luksusudgaven af et drivhus. De er som oftest større end almindelige drivhuse. Du vil derfor få god plads til at have alle dine yndlings drivhusplanter derinde. Derudover er der mange, der også bruger orangeriet som en udestue eller opholdsrum. Alt efter størrelsen kan du få plads til mange og store planter. Nogle vælger at lægge gulvvarme ind, så orangeriet kan benyttes alle årets dage. Det betyder også, at orangeriet kan anvendes som et sted, hvor dine planter kan overvintre, hvis de ikke er så glad for de kolde måneder. Priserne på orangerier ligger i den dyrere ende, men du får til gengæld drivhus og opholdsrum i ét.

Loading...
Loading...
Loading...

Skal du vælge et minidrivhus, vægdrivhus, drivhus eller orangeri?

Det kan måske være lidt uoverskueligt at skulle vælge imellem de forskellige drivhuse, når de nu engang har samme formål. Du kan tage følgende elementer med i din overvejelse, når du skal bestemme dig for, hvilket drivhus du skal vælge.

Økonomi: Det er ingen hemmelighed, at drivhuse kan være en dyr affære. De store drivhuse og orangerier kan sagtens løbe op i 30-40 tusinde kroner. Dertil kommer der vedligeholdelse, som ekstra glas, ny dør, gulvvarme (i et orangeri). Er du ikke parat til at kaste så mange penge i det, er minidrivhuse og vægdrivhuse fine alternativer. Du kan også gå hele DIY-vejen og lave dit eget drivhus med restmaterialer.

Plads: Hvis du bor i lejlighed eller har en lille have, er der selvsagt ikke plads til det helt store. Her kan minidrivhuse og små vægdrivhuse være det bedste valg. Hvorimod en større have kan have plads til mere.

Vedligeholdelse: Jo større drivhuset bliver, des mere vedligeholdelse skal du forholde dig til. Det gælder selve drivhuset og mængden af planter, du sætter ind.

Udbytte: Går du med den helt store drøm om at være selvforsynende af grøntsager og frugter? Så skal du helt klart gå efter et almindeligt drivhus eller orangeri. Ved du allerede, at du interesseret i et lille udbytte, kan du nøjes med små drivhuse, vægdrivhus eller minidrivhus.

Erfarenhed: Er du ferm med planter og rutineret i at dyrke drivhusplanter, så ved du nok, hvad du går ind til i forbindelse med at skulle starte op i et nyt drivhus eller orangeri. Men er du nybegynder, kan det være en god idé at starte ud med et af de mindre drivhuse.

Hvor skal du placere dit drivhus?

  • Placer drivhuset et sted, hvor der er godt med sol og en smule skygge. Der skal minimum være 6-8 timer sollys.

  • Placer det gerne tæt på hegn eller huset, så drivhuset bliver beskyttet for vind. Men undgå at placere det et sted, hvor store træer og buske kan skygge for solen.

  • Alternativ kan du sætte læsejl eller solsejl op, hvis planterne skal skærmes for sollys-

  • Har du et vægdrivhus, bør du placere den på en mur, hvor der kommer varme og sol på. Solen behøver dog ikke at stå på hele tiden.

  • Husk, at du skal søge om byggetilladelse, hvis det samlede areal af drivhuset er over 50m2.

Tip: Husk at åbne for vinduer og døre i drivhuset en gang i mellem. Det er især vigtigt på de dage, hvor det er varmt og solrigt. Det forhindrer, at planterne bliver svedne. Derudover er det med til at holde et godt indeklima.

Hvilken type af drivhusglas skal du vælge?

Du kan få drivhuse med vinduer i enten glas eller polycarbonat, men hvad er forskellen?

Drivhusplader af glas

Når du tænker på drivhuse, tænker du helt sikkert på de mange glas vinduer. Det er også det klassiske materiale at anvende på et drivhus. Fordelene ved glas er, at lyset og varmen nemt og hurtigt trænger igennem glasset. Derudover er glas et flot og elegant materiale, som gør drivhuset ekstra pænt. Hvilket giver anledning til at nævne ulemperne. For vælger du glas, skal det pudses i ny og næ, så det bliver ved med at stå pænt. Derudover er glasset ikke særligt isolerende. Det vil sige, når det bliver koldt, så bliver det også koldt indenfor og omvendt. Glasset har også større sandsynlighed for at gå i stykker, hvis det blæser og glasset falder ud.

Drivhusplader af polycarbonat

Er et plastmateriale, der er blevet et populært alternativ til glasset. Fordelene ved polycarbonat er, at den har en bedre isolerende effekt sammenlignet med glasset. Og fordi det er lavet af plast, er det mere modstandsdygtigt. Derudover er det nemmere at håndtere og montere på drivhuset. Ulemperne ved materialet er, at lyset har sværere ved at trænge igennem, og det kan planterne lide af på sigt. Derfor er det især vigtigt, du ikke stiller drivhuset et sted, hvor der er for meget skygge i forvejen. Du skal også sørge for at lufte mere ud pga. af den isolerende effekt. Derudover er pladerne også dyrere end glasruder.