Start med at vaske fliserne let med fliserensbrættet, så du arbejder på en nogenlunde ren overflade. Det vil give dig længere tid at arbejde i, da nogle typer fliser kan suge væske til sig.
1: Vask fliser
2: Bland fugemørtlen
Bland herefter fugemørtlen efter pakkens anvisninger. Brug røreværket påsat skruemaskine til at mixe rundt.
3: Vask røreværket
Du kan med fordel vaske røreværket lige efter brug. Du skal blot vaske i en spand med rent vand.
4: Påfør fugemørtlen på fliserne
Brug fugebrættet til at påføre fugemørtlen på gulvfliserne. For at fylde fugerne bedst muligt, bør du køre fugen diagonalt på kryds og tværs. Sørg for at fylde fugerne godt ud, og kør gerne over fuger flere gange.
5: Skrab overskydende fugemørtel væk
Det er en god idé at skrabe så meget af den overskydende fugemørtel væk løbende. Du kan enten tage det tilbage i spanden eller skrabe det videre til næste område.
6: Fug ikke mellem væg og gul eller i hjørner
Du må ikke bruge en almindelig fugemørtel til at fuge mellem væg og gul, samt i hjørner. Her skal du i stedet bruge elastisk fuge.
7: Lad fugerne tørre ind og afvask fliserne
Lad fugerne tørre ind (som minimum finger-tørt), før du begynder at afvaske gulvfliserne. Brug et fliserensebræt og rent vand til at afvaske. Kør brættet diagonalt over fliserne. Husk at skylle og vride svampen på brættet samt skifte vand med jævne mellemrum. Fortsæt indtil fliserne står jævnt og ensartet.
8: Tør fliserne efter
Efter at fliserne har tørret, vil der med stor sandsynlighed stadig være lidt fugeslør på fliserne. Brug en tør klud eller et stykke køkkenrulle/serviet til at fjerne fugesløret dagen efter.
9: Påfør elastisk fuge
Nu mangler du bare at påføre elastisk fuge i hjørnerne, mellem gulv og væg samt ved sanitære udtag. Sæt fugemassen ind i fugepistolen og før den langs fugen.
10: Skrab fugen væk inden for kort tid
Når fugen er påfør, bør du inden for kort tid fjerne overskydende masse. Kør fugen over med en lille spartel, så massen udglattes pænt.
11: Glit fugen med sulfoblanding
Afslut med at glitte fugen med en sulfoblanding. Dyp din finger ned i blandingen og dup på fugen. Det kan være svært at få et godt resultat, da det kræver øvelse og tålmodighed. Øv dig gerne før. Nogle vælger at få en professionel til at udføre det sidste trin i opgaven.