Sørg for at slukke for strømmen, før du starter med arbejdet. Det kan du enten gøre ved at slukke for gruppen.
1. Sluk for strømmen – gruppe
2. Sluk for strømmen – hele HPFI-relæet
Eller du kan slukke for hele HPFI-relæet, hvilket er endnu mere sikkert.
3. Tjek med en polsøger
Før du fortsætter arbejdet, er det en god idé at tjekke med en polsøger, at der ikke er spænding på ledningerne. Hvis polsøgeren lyser, er der spænding på udtaget. I så fald skal du tjekke, om du har slukket for hele relæet.
4. Mål længden af ledningen
Start med at måle, hvor meget ledning du skal bruge til lampen. Sæt eventuelt en krog i loftet.
5. Før ledningen gennem lampedækslet
Efterfølgende skal du føre ledningen gennem lampedækslet.
6. Fjern 3-5 cm af den ydre isolering
Fjern 3-5 cm af den ydre isolering på ledningen med afisoleringstangen.
7. Afisoler og sno kobberenderne
Nu skal du afisolere kobberenderne og sno dem.
8. Afkort kobberenderne til 6 mm
Afkort kobberenderne til 6 mm med bidetangen.
9. Monter ledningerne i lampeudtaget
Dernæst skal du montere ledningerne i lampeudtaget. Her skal blå ledning i N (0), mens brun ledning skal i M1 (tændledning). Hvis lampeudtaget har flere afbrydere, er det enten M1 eller M2, som du skal montere brun ledning i. Husk at få alle kobberledningerne med, når du monterer dem.
10. Den ydre isolering skal ind under aflastningsbøjlen
Placer ledningen på en sådan måde, at den ydre isolering kommer ind under aflastningsbøjlen.
11. Stram bøjlen godt til
Stram aflastningsbøjlen godt til.
12. Tjek, at lampen sidder fast
Tjek, at ledningen sidder godt fast, så den kan bære lampen.