Loading...
Loading...
Loading...
Loading...

1: Start med at slå strømmen fra

Tjek, at strømmen er slået fra på den stikkontakt, du skal arbejde med. Enten på gruppen eller hele relæet (Det sikreste valg).

2: Brug polsøger som hjælp

Brug evt. en polsøger for at se, om strømmen er slukket.

3: Afmonter stikkontakten

Afmonter stikkontakten. Brug skruetrækkerne (både den flade og stjernen) til vippe ramme og tangent af. Du vil også få brug for afmontere skruerne inde i afbryderen.

4: Husk ledningernes placering

Tag evt. et billede af ledningernes placering. Så kan du bedre huske, hvordan de skal sidde, når du skal montere dem igen.

5: Afmonter ledningerne

Afmonter herefter ledningerne fra stikkontakten. Ved gamle stikkontakter kan der være behov for at bruge en skruetrækker. I dette eksempel, er der skrueløse klemmer, der holder ledningerne fast. De skal blot trykkes på for at frigøre ledningerne. Ved nogle stikkontakter kan de være fastholde med skruer.

6: Sæt den nye ramme på

Nu kan du sætte den nye ramme på stikkontakten. Du kan som regel skubbe den på.

7: Montér den nye kontakt

Monter den nye kontakt. Se evt. på billedet, du tog før, så du placerer ledningerne korrekt. Den blå ledning skal føres ind i den blå knap. Tryk på knappen samtidig med at du indsætter ledningen. Gør det samme med den brune ledning. Tjek at de sidder fast.

8: Montér den gule ledning

Hvis stikkontakten er med jord, skal du montere den gule/grønne ledning til den grønne knap (på nogle stikkontakter vil det blot være et jord-ikon).

Husk at trykke og skrue stikkontakten til væggen, og klik rammen og tangenten på plads igen.

Læs mere om elsikkerhed på sik.dk.