Dækkende træbeskyttelse
Når en træbeskyttelse er dækkende, forstås det som, at der mere farvepigment i. Det vil sige, at du kan vælge at behandle dit træ med beskyttelse og samtidig få (matchende) farve på dit træhegn eller plankeværk. Derudover er den velegnet til farveskift af plankeværket. Dækkende træbeskyttelse lægger sig som en beskyttende hinde på træet. Du kan få dækkende træbeskyttelse i flere forskellige farver, så du er ikke kun begrænset til sort eller hvid.
Transparent træbeskyttelse
Denne type beskyttelse bevarer farven og gløden på træet. Du vil også stadig kunne se træets årer. Beskyttelsen trænger ind i træet og lægger en tynd film om træet. Fordi det kun lægger sig som et tyndt lag, beskytter det mindre sammenlignet med den dækkende. Det vil sige, at du også skal påføre ny træbeskyttelse oftere.
Hvilken træbeskyttelse skal du så vælge?
Vælg ud fra om dit træhegn er nyt eller gammelt/tidligere behandlet. Det vil stå på emballagen, hvad det enkelte produkt bedst passer til. Der vil som regel også stå, hvilket projekt træbeskyttelsen er velegnet til. Tommelfingerreglen er, at dækkende træbeskyttelse passer bedst til glatte og sunde overflader. Er overfladen ru, får du mest ud af at vælge en transparent træbeskyttelse, da den trænger bedre ind i træet. Er træet mørnet, skal det udskiftes med nyt træhegn.
Vælg transparent træbeskyttelse, hvis:
-
Du gerne vil bevare træets naturlige farve og glød.
-
Du gerne vil nøjes med et tyndere lag af træbeskyttelse.
-
Hvis træet er ru og slidt.
Vælg dækkende træbeskyttelse, hvis:
-
Du gerne vil have en dækkende farve eller farveskift.
-
Du gerne vil have en bedre og længere beskyttelse af dit træ.
-
Du gerne vil behandle træ, der er sundt og glat.
Hvornår skal træværket behandles?
Du kan begynde at påføre træbeskyttelse i foråret - og alt efter vejret, kan du gøre det helt hen i efteråret (Dog begrænset til få timer). Det vil sige, at vinteren er det eneste tidspunkt på året, hvor du helt bør undlade. Bemærk dog, at det er vigtigt, at vejret og temperaturen er med dig. I forbindelse med udendørs træbeskyttelse anbefaler vi, at du udfører behandlingen mellem slut april til september. Sørg for give behandlingen, når træet er helt tørt. Gå efter et tidspunkt, hvor der moderat luftfugtighed – der skal gerne gå en uge, efter det har regnet samt være en temperatur mellem 10-25 °. Brug gerne en fugtmåler til at måle træets fugtighed.
Du bør altså give træbeskyttelse:
-
Mellem slut april-september
-
Når temperaturen er mellem 10-25 ° (om dagen)
-
Når luftfugtigheden er under 80 % (moderat)
-
Når træets fugtighed er under 15-18 %
Bemærk: Undgå at påføre træbeskyttelsen i direkte sol, da det vil tørre for hurtigt, og dermed ikke nå at trænge ordentligt ind i træet. Har du ikke mulighed for at flytte træet, er det bedst at vente indtil solen ikke står lige på længere.
Guide: Hvordan plejer og behandler du dit havehegn?
For at give dit træ den optimale behandling med træbeskyttelse, kan du følge vores guide. Alt efter hvor medtaget dit træhegn er, skal du sætte ca. 2 dage af til projektet. Det er inklusiv rengøring og rens af træet.
Til projektet skal du bruge følgende:
-
-
Haveslange (eller højtryksrenser)
-
-
-
-
-
Belægningsfjerner + tryksprøjte eller børste.
Rengøring:
Start med at fjerne belægninger på dit hegn. Brug enten vand og børste, eller en højtryksrenser med det laveste tryk. (Undersøg, om dit træhegn kan tåle det laveste trykket/baren fra).
Fjern eventuel løs belægning:
Brug en spartel eller skrabejern til at fjerne løst maling, råddent eller beskadiget træ.
Slib hegnet let:
Når træet er tørt, kan du bruge en slibeklods og slibepapir med den nødvendige grov- eller finhed.
Fjern det sidste snavs:
Fjern det sidste snavs med børsten og trævask, og skyl efter med vand.
Lad træet tørre:
Der kan gå op til et døgn, før træet er tørt. Brug en fugtmåler i træet til at måle fugtigheden. Den skal være under 18, før træet er klar til træbeskyttelse.
Grund træet:
Påfør en vandbaseret eller oliebaseret grunder med en pensel. Du skal kun grunde helt bart træ. Lad det tørre ind. Husk at fjerne overskydende grunder fra træet.
Påfør træbeskyttelse:
Påfør din valgte træbeskyttelse med en pensel. Start med kanterne, og påfør ekstra på endetræet. Mal derefter fladerne med en bred pensel. Mal altid vådt på vådt.
Tilføj 1-2 lag ekstra:
Påfør det nye lag ca. 4 timer efter det første.