Hvad kan du bruge en højtryksrenser til?
Du kan med fordel bruge en højtryksrenser til at vaske din bil eller båd. Det høje vandtryk hjælper med at få selv det værste mudder, alger og andet skidt væk. Den kraftige stråle, renser de steder, hvor du ikke kan nå eller komme til med andre redskaber. Det kunne eksempelvis være i en brønd, en tilstoppet kloak eller sværttilgængelige steder i en stald. Højtryksrenseren er også praktisk, hvis du skal rense tagrenderne eller taget. Du kan også bruge en højtryksrenser til at rengøre drivhuset efter endt sæson. Her vil der typisk være indtørret jord og alger, der skal fjernes. Derudover kan du bruge den til at rengøre hegn og trailere.
Det skal du være opmærksom på
Selvom det kan være fristende at give alt en tur med højtryksrenseren, så er det desværre ikke alle overflader og materialer, der kan tåle det høje vandtryk. F.eks. bør du bruge en terrassevasker i forbindelse med rengøring af en træterrasse eller en flisebelægning. Du skal også være forsigtig med at bruge højtryksrenseren på en cykel, da de skrøbelige dele kan gå i stykker.
Med havemøbler er udfordringen, at nogle af dem er samlet med lim, silikone og andet materiale, som enten kan blive opløst eller ødelagt. Har du træmøbler, skal du især være påpasselig, da træet bliver ru, og som minimum skal slibes og efterbehandles. Til de fleste højtryksrensere kan du tilkøbe en vaskebørste, som sammen med højtryksrenseren, kan rengøre dine havemøbler skånsomt og effektivt. Forhør dig hos din lokale Silvan, hvis du er i tvivl om hvordan rengøringsopgaven skal eller kan klares.