Har du en have med træer og hække? Så skal du formentlig have klippet dem ned, så de ikke bliver helt vildtvoksende. Selvom det i udgangspunktet ikke er nødvendigt for planternes sundhed at blive beskåret eller klippet, så er det en god måde at få kontrol over deres vækst. I denne guide vil du få en vejledning til, hvordan du skal klippe og beskære hække og træer.
Vi anbefaler at klippe 1-2 gange om året f.eks. juni og igen i august. Hvis der er fugle eller lignende, kan du klippe hækken tidligt på sæsonen (før fuglene og bierne kommer til) og igen efter Sankt Hans. Hvis der ikke opholder sig nogle fugle og dyr i hækken, bestemmer du selv. Vent dog ikke længere end til starten af september, da eventuelle nye skud ikke kan nå at modne, før frosten kommer - det kan give planten frostskader. Du kan også lade hækken gro indtil midten af sommeren i juli og blot klippe hækken den ene gang. Nogle hækplanter kan have andre anbefalinger, og så bør du selvfølgelig gå efter dem.
Tip:
Har du en nyplantet hæk, må du først klippe hækken, når den har nået den højde, du ønsker. Du kan nemlig risikere, at hækken ikke vokser sig højere end det.
Er din hæk gammel og kedelig? Så kan det være en god idé at klippe hækken helt ned og lade den vokse på ny.
Det kan godt være lidt svært at finde ud af, hvordan du skal gribe hækken an, hvis du ikke har prøvet det før. I denne guidekan du få gode råd til, hvordan du bedst muligt kan klippe hækken, så den bliver flot og tæt. Du vil også få en vejledning til, hvordan du bør klippe forskellige hæktyper.
Hvilke haveredskaber du skal bruge til at klippe din hæk, afhænger især af størrelsen på hækken. Har du ikke en særligt stor hæk, kan du fint klare dig med en hækkesaks. Har du en stor hæk, er det rart at have en hækkeklipper, da det kan effektivisere klipningen meget. Generelt findes der disse haveredskaber til hækklipning:
Hækkesaks
Hækkeklipper med benzin
Hækkeklipper med ledning
Hækkeklipper med batteri
De fleste hækkeklippere drevet på batteri er bedst egnet til de små hække. De er ofte lette i vægten og er mindre i størrelsen sammenlignet med de andre typer hækkeklippere. Det er et fint alternativ til dig, der ikke har lyst til at bruge benzindrevet hækkeklipper. Du skal være opmærksom på, at tænderne på hækkeklipperen er kortere end på de andre typer og kan derfor ikke tage de store grene. Derudover skal du selvfølgelig holde øje med batteriet, så du ikke løber tør for strøm midt i arbejdet.
Fordele:
Egner sig godt til små/få hække
Kræver ikke ledninger og strømstik
Grønnere alternativ til hækkeklipperen på benzin
Ulemper:
Kan ikke klippe store grene
Batteriet skal udskiftes/oplades
Skal du klippe et stort areal med hæk, bør du gå efter en kraftigere type som f.eks. en hækkeklipper på strøm. Den traditionelle hækkeklipper er en kraftig maskine, da den både er længere og kraftigere. Derudover har saven længere tænder. Desuden klipper hurtigere og mere ad gangen. Du kan få hækkeklippere med flere styrker. Jo højere watt, des kraftigere er maskinen. Du skal dog altid have adgang til et strømstik.
Fordele:
God til større grene
Klipper hurtigt og meget ad gangen
Ulemper:
Kræver ledning og strømstik
En hækkeklipper på benzin er til dig, der gerne vil have en kraftig maskine, der kan tage de store grene, men uden en ledning. Du kan derfor arbejde med den uden at skulle tænke over strømstik og ledninger. En benzindrevet hækkeklipper kan dog godt være tung at arbejde med. Derudover benzin knap så miljøvenligt at anvende.
Fordele:
God til større grene
Behøver ikke strømstik og ledning
Ulemper:
Benzin er knapt så miljøvenligt
Tung at arbejde med
Det er naturligvis op til dig, hvor meget du vil klippe af hækken. En god tommelfingerregel er at hækken skal være 40-50 cm. bred i toppen og 60-70 cm. i bunden. En hæk skal helst være bredere i bunden end i toppen, da det sikrer en bedre stabilitet. Det er især vigtigt om vinteren, når den tunge sne falder på hækken. Det giver også en stærkere hæk i kraftig vind, når den har et bredere fundament i bunden.
Det er i udgangspunktet op til dig og din nabo at bestemme, hvor høj hækken skal være. Ifølge hegnsloven må en hæk ikke være over 2 meter, hvis I er uenige om højden. Derudover må en hæk højst være 2 meter høj plus afstand til skel. Det betyder, at hvis der er 1 meter. til skellet, så må hækken være maks. 3 meter. Tjek dog altid lokalplaner og vedtægter hos grundejerforeningen for at se, om der er særlige bestemmelser omkring højde på hække, hvor du bor.
Når du skal klippe hækken, er der en række gode råd, som du med fordel kan følge. Læs med her, så du kan få tips til, hvordan du får klippet hækken flot og lige.
Det kan være en god idé at trække en snor, som du kan klippe efter i højden. Så er du sikker på at få en lige hæk.
Husk jævnligt at træde et par skridt tilbage, når du klipper hækken, så du kan holde øje med, at hækken bliver klippet jævnt og lige.
Du bør klippe hækken nedefra og opad. Klip først siderne og til sidst toppen.
Sørg for at bruge sikkerhedsudstyr, hvis du bruger en hækkeklipper. F.eks. høreværn, sikkerhedsbriller og handsker.
Smør klingerne grundigt på hækkeklipperen, før du går i gang med hækklipningen. Det gør det meget nemmere at klippe hækken og er også med til at forlænge levetiden på maskinen.
Der findes mange forskellige hækplanter, og de skal alle klippes lidt forskelligt. Derfor har vi lavet en kort vejledning til de forskellige hække, så du ved, hvordan du skal klippe netop din hæk.
Herunder giver vi dig overordnede tips til, hvordan du klipper hækken bedst. Husk på at der kan være undtagelser for den specifikke hækplante.
Klip hækken nedefra og op. På denne måde kan sollyset bedre trænge igennem forneden og forbedre vækstbetingelserne.
Sørg for, at hækken klippes, så den er bredest forneden og smallest foroven.
Når din hæk har fået den ønskede højde, skal du klippe den 25 cm ned (under den ønskede højde) hvert år.
Klip lige over snitterne fra sidste år.
Brug en snor til at klippe efter, så hækken bliver så lige som muligt
Thujahækken skal klippes to til tre gange om året, da den er hurtigtvoksende. Hækken er pænest, hvis den bliver vedligeholdt. Det er derfor vigtigt, at du overholder trimme-intervallet. Undgå at klippe længere ind end til det grønne på hækken stopper, da Thuja ikke kan danne grønkornene, hvis der bliver klippet for meget af.
Har du en bøgehæk, bør du klippe ca. 2 gange om året. Hvis bøgehækken skal stå skarp og snorlige, bør du klippe to gange om året - før Sankt Hans og igen i august. Vil du have det lidt mere naturligt, kan du nøjes med en gang om året, f.eks. i juli måned. Klip den 10-20 cm under den højde, du ønsker hækken skal have.
Har du en ligusterhæk, skal du ud med hækkeklipperen to gange om året. Ligusterhækken er en af de hækplanter, der vokser hurtigt. Derudover kan skuddene blive meget tykke og svære at klippe af, hvis du ikke vedligeholder hækken. Klip i forsommeren og igen i august.
Kirsebærlaurbær er en hæk, der også kan egne sig som utrimmet hæk. Dog kan du stadig klippe den efter behov. Her bør du – ligesom med de andre hække – klippe den 1-2 gange om året.
I udgangspunktet er det ikke nødvendigt at beskære træer. Træet kan sagtens selv vokse frit, uden at det er nødvendigt med beskæring. Derfor er beskæring mest for din egen skyld, hvis du vil have en flot og veltrimmet have. Fordelene og ulemperne ved beskæring af træer er følgende:
Du kan fjerne beskadigede grene på træet og krydsende grene, der vokser på tværs og gnider imod hinanden. Det kaldes sundhedsbeskæring. Sundhedsbeskæring er altid godt, og den kan du udføre hele året rundt.
Du kan fjerne grene, som er blevet for store og fylder for meget i haven.
Du kan bedre styre træet og buskens vækst, så den ikke bliver for vildtvoksende.
Du kan give planten en bestemt form.
Beskæring af frugttræer kan give større frugter. Derudover kan der komme mere sollys til frugterne, så de kan modne bedre.
Beskæring af træet kræver meget energi for træet. Det skyldes, at den får en form for sår, som den skal hele, der hvor den er beskåret. I sjældne tilfælde kan en meget kraftig beskæring gøre, at træet dør.
Beskæring af træer kan stimulere dem til at komme med mange nye skud. Dette kaldes vanris. Det kan gøre, at træet eller planten kommer til at fylde endnu mere.
Skal du beskære et højt træ med store grene, kan det godt være farligt.
Det kan være fysisk hårdt at skulle beskære et træ, som har store og tykke grene.
Typisk har gartnere ment, at det er bedst at beskære træer og buske om vinteren. Dog har flere studier vist, at planter helst skal beskæres om sommeren. Det skyldes, at de her er i vækst, og så kan de hurtigere hele efter beskæringen. Dog kan der være nogle fordele ved vinterbeskæring. Eksempelvis er det nemmere at danne sig et overblik over træet eller busken, når der ikke er nogle blade. Ønsker du en kraftig og tæt plante, er det også godt at beskære den om vinteren, da den så kan sætte mange nye skud om foråret. Det er dog forskelligt fra plante til plante, hvornår de bør beskæres, hvilket du kan læse om senere i guiden.
En beskæring af et træ svarer til et sår, som skal hele. Derfor skal du undgå at skære for store grene af, da træet så skal bruge mange kræfter på at hele. Undgå især at klippe grene af, der er større end 10 cm i diameter. Når du klipper en større gren af, skal du skære tæt ved stammen. Du skal imidlertid ikke skære helt ind til stammen, men sørge for der er en ring tilbage, hvor såret kan heles.
Når du skal i gang med at beskære, er det godt at have et bredt udvalg af haveredskaber til beskæring. Bl.a. kan du med fordel anskaffe dig disse haveredskaber:
Grensaks (eller ørnenæb). Et godt allround-redskab til både tykke og tynde grene.
Grensaks med teleskopskaft og topsaks. God til at beskære grene højt oppe i træer.
Beskæresaks. God til de små og tynde grene.
Grensav. God hvis du skal save nogle tykkere grene over.
Før du går i gang med beskæring, er det en god idé at forberede sig. Derfor får du her nogle gode råd til beskæring, som du med fordel kan følge.
Sørg for, at din grensaks eller beskæresaks er så skarp som muligt. Så kommer der nemlig et renere snit på grenen, hvilket mindsker risikoen for svampeangreb på træet.
Når du er i gang med at beskære, så træd gerne et par skridt tilbage en gang imellem. Så kan du sikre, at du ikke får beskåret for meget af planten.
Efter beskæring kan der samle sig en masse grene og blade over det hele. Dette kan du genbruge som kompost i haven, hvis du putter det i en kompostkværn. Større grene kan du bruge som brænde i pejsen.
Beskæring af æbletræer kan give større frugter og en bedre æblehøst. Tidspunktet for beskæring af æbletræer er fra midten af juli til midten af september. Så kan æbletræet nemlig nå at hele de sår, der kommer, efter det er blevet beskåret. Når du beskærer træet, skal du sørge for, at der kommer lys og luft til æblerne, så de kan vokse sig store. Gå efter at bevare de grene, som vokser vandret fra træet, da disse bærer mest frugt. Undgå at skære for tykke grene over, da træet kan have svært ved at hele sårene.
Kirsebærtræer og blommetræer bør ikke beskæres fra sensommeren til foråret. De er nemlig ikke så hurtige til at hele sår. Hvis de beskæres i f.eks. vinterperioden, er der stor risiko for svampeangreb. Beskær dem derfor i vækstperioden – altså om sommeren. Det er også bedst at beskære kirsebærtræer i tørvejr.
Beskæring af roser er næsten et helt kapitel for sig, der kan skrives en masse om. Du får dog her et par gode råd, hvis du er nybegynder til pleje af roser. Generelt giver beskæring af roser færre, men større blomster. Du bør først beskære roser, når der ikke længere er risiko for nattefrost – det vil sige omkring midt april/maj. Fjern først de døde grene på rosen. Herefter kan du skære dem ned til omkring 20 cm over jorden. Det er dog ret forskelligt fra rose til rose, hvordan og hvor meget du skal beskære dem.
Bær- og frugtbuske kan du beskære i det tidlige forår, før vækstsæsonen begynder. Du skal gå efter at beskære de krydsende grene i busken. Derudover kan du også sagtens fjerne knækkede og syge grene. Disse grene skal du beskære helt nede ved jorden. Bagefter kan du fjerne gamle og udtjente grene i busken. Beskæring af bærbuske er med til at give en bedre bærhøst.
