Havemøbler: Hvilket materiale skal du vælge?
Ligesom der er forskellige typer havemøbler, kan du også vælge imellem forskellige typer materialer. Med nogle havemøbler vil du endda opleve, at der er flere materialer at vælge imellem. Men er du ikke helt ekspert på området i forhold til egenskaberne hos de forskellige materialer, kan du læse vores lille guide.
Vær opmærksom på om dine skruer og beslag er rustfrie
Nogle havemøbler kan have skruer og beslag, der ikke er rustfrie, og dermed være mere udsatte for rust. Skal møblet stå udenfor en stor del af tiden, er det en god idé at overdække dine møbler eller sætte dem ind efter brug. Vi anbefaler at gå efter havemøbler med rustfrie skruer og beslag, hvis du gerne vil undgå at stå med vedligeholdelsen og udskiftningen af disse.
Havemøbler kan være lavet af flere slags materialer
Husk at havemøbler sagtens kan være produceret i flere materialer. Det vil sige, at du godt kan komme ud for, at materialerne skal behandles forskellige. F.eks. kan en havestol være lavet af træ og stål. Du kan være heldig, at de skal vedligeholdes og opbevares på nogenlunde samme måde. Men det kan også være, du bliver nødt til at tage mere hensyn til det ene materiale.
Materiale | Vedligeholdelse | Opbevaring |
Polyrattan | Let rengøring (evt. imprægnering) | Bør overdækkes eller sættes ind |
Non-wood | Let rengøring (evt. imprægnering) | Kan overdækkes eller sættes ind |
Aluminium | Let rengøring | Bør overdækkes eller sættes ind |
Stål/Rustfrit stål/Galvaniseret stål | (Evt. fjernelse af rust og ny maling), Let rengøring | Rustfri og galvaniseret stål kan stå ude året rundt |
Teaktræ | (Valgfrit) Nedslibning og behandling med træolie | Kan stå ude året rundt |
Ubehandlet Fyr/Gran | Behandling med olie og efterbehandling | Bør overdækkes eller sættes ind |
Trykimprægneret træ | Efterbehandling med træolie | Kan stå ude året rundt |
Polyrattan
Polyrattan er ofte anvendt i havemøbler med flet. Materialet er egentlig en kunstig udgave af rattan i plastik. Men selvom polyrattan er lavet i plastik, så er det et robust og stærkt materiale. Derudover er der ikke meget vedligeholdelse med dette materiale.Du kan rengøre efter behov med enten med rens specielt til polyrattan eller med en almindelig sæbeblanding. For ekstra beskyttelse kan du anvende polyrattan imprægnering.Tip: Undgå at stille glasting på bordet i direkte sol, da det kan resultere i mærker/smeltet materialet.
Non-wood
Havemøbler produceret i non-wood ligner træ i strukturen, men er faktisk plastik. Non-wood anvendes ofte til haveborde eller til armlæn. Materialet kan tåle at stå ude hele året rundt, men sæt det gerne ind eller dæk det til i de kolde måneder.Den eneste vedligeholdelse der kræves, er en vask med sæbeblanding i ny og næ og en børste, der ikke ridser. Du kan også bruge polyrattan imprægnering, hvis du vil give havemøblet ekstra beskyttelse. Vi anbefaler dog altid at undersøge, hvad dit møbel kan tåle.Tip: Undgå også at stille glasting på bordet ved højsollys, da det der er risiko for at materialet smelter.
Stål eller aluminium
Stål og aluminium er begge stærke materialer, som både kan optræde i hele havemøblet eller dele af det. Det kan bl.a. være stellet i havemøblet, hvor resten er lavet i eksempelvis polyrattan. Det er derfor en god idé at være opmærksom på, om stellet skal have en anden behandling i forbindelse med vedligeholdelsen.Aluminium: Aluminium er et let materiale, som er nemt at flytte rundt med. Derudover er det robust overfor vind og vejr. Det betyder også, at du kan lade den stå udenfor året rundt. Aluminium kræver som udgangspunkt ikke meget vedligeholdelse, udover en rengøring med varmt vand, sæbe og klud.Stål/Galvaniseret stål Havemøbler i stål kan være udsat for rust, medmindre du vælger rustfrit stål eller galvaniseret stål. Men fordi det er stål, kræver det ikke meget vedligeholdelse. Her kan du nøjes med blød børste, varmt vand og sæbe. Kommer der rust, kan du fjerne det med en børste, og male møblet på ny. Her er det en fordel at anvende en maling, der er forbyggende mod rust.
Teaktræ
Teaktræ indeholder en naturlig stor mængde harpiks, hvilket gør det meget velegnet til at bruge i havemøbler. Harpiksen sørger nemlig for, at træet er robust over for at blive nedbrudt, selvom den udsat for lidt af hvert af vejret. Træet bliver dog med tiden mere grå i udseendet. Det anser nogle for naturlig patina og gør ikke mere ved det.Vil du derimod bevare den gyldne farve, som teaktræet har fra starten, kræver det vedligeholdelse. Her skal du nedslibe bordet og give den olie 1-2 gange om året. Du kan yderlige beskytte den ved at overdække havemøblet.