Flot guldranke med gulbrogede blade
Denne fine og enkle stueplante vil tilføje et grønt twist til boligindretningen, og den er nem at holde, for den kræver ikke meget pasning. Epipremnum aureum er guldrankens latinske navn, og den har smukke, gulbrogede blade. Stil planten et sted i hjemmet, hvor den kan få lov at klatre ned af hylden, vindueskarmen o.l. Når planten bliver for lang eller uregerlig, kan du beskære den for at styre dens størrelse og form.
Guldranken foretrækker en lys placering men ikke i direkte sollys. Du bør lade jorden udtørre mellem vandinger men undgå overvanding, og du kan med fordel gøde den hver tredje vanding i vækstperioden.