Start din økologiske køkkenhave med den rigtige jord
Når foråret nærmer sig, er det snart tid til at sætte frø til spiring og få styr på stiklingerne. For at få det bedste resultat med dine småplanter er det vigtigt at bruge den rigtige jord. Så- og priklejord er en specialblanding, der indeholder sand og mindre gødning end almindeligt blomsterjord. Den indeholder dog stadig naturlige, vækstfremmende næringsstoffer. Disse er vigtige for den unge plantes trivsel og vækst. Posen indeholder 18 L jord, der er særligt sammensat til at holde på både vand og næring i længere tid. På den måde får dine frø og stiklinger de bedste forudsætninger for at vokse sig store og sunde.
Posens indhold er 100 % naturligt og økologisk. Den gødning, som er tilført jorden, kommer fra økologiske landbrug. Hvis du starter din køkkenhave med frø, bør du være opmærksom på, at jorden skal være konstant fugtig. Både nysåede frø og stiklinger skal stå lyst og ved stuetemperatur. Sørg for at vande regelmæssigt. Du kan med fordel bruge en forstøver, så du ikke kommer til at overvande planterne. Det kan også være en god idé at bruge en såbakke eller et minidrivhus til at spire dine planter i. Når frø og stiklinger har nået en passende størrelse, er de klar til at blive plantet ud i køkkenhaven, krukkerne eller drivhuset. Vær dog opmærksom på, at der ikke længere må være nattefrost – det er typisk omkring midt i maj.