Hvilken type plantejord skal du vælge?
Hvilken jord passer bedst til dine planter? Det kan være en hel videnskab at finde den rigtige plantejord, men der er heldigvis mange produkter, som gør det nemmere at forstå. Hvis du skal plante surbundsplanter, kan du vælge en surbundsjord. Du behøver ikke selv finde frem til den rette blanding og gødning, da mange producenter laver jorden målrettet til bestemte planter. Du kan selvfølgelig købe enkeltstående komponenter, hvis du selv har styr på, hvordan du laver den helt rigtige blanding. Det kan bare være mindre besværligt, at producenten har lavet forarbejdet for dig. Du finder forskellige typer af jord, som er beregnet til f.eks. blomsterfrø, surbundsplanter, drivhusplanter, haveplanter middelhavsplanter eller stueplanter. Det gør det nemt og praktisk, når du vil have en bestemt plante, men du ikke er helt sikker på, hvilket medie planten bedst gror i. I nogle tilfælde kan producenterne lave en bedre sammensætning, fordi de laver det i en større skala, end hvis du selv skulle lave blandingen.
Det er meget forskelligt, hvilken type jord de forskellige planter bedst trives i. Rhododendron, lyng og hortensia er surbundsplanter, der kræver en jord med en lav (sur) pH-værdi. Du finder herunder rhododendronjord, rosen/rhododendronjord mm. Mange grøntsager foretrækker en mere neutral jord. Tomatplanten er et eksempel på en plante, der har brug for mere kalk end de fleste andre planter. Kalk er med til at hæve pH-værdien i jorden, så surbundsplanter og tomater vil stort set trives i den modsatte type jord af hinanden. Nogle planter kræver mere fugtighed, og her kan det være en god idé med vækstler eller lecakugler i jorden, som opmagasinerer fugt. Nogle planter kræver en mere fin jord. Modsat befinder nogle planter sig bedst i grovere jord med faste stykker. Hvis du ønsker en finere jord, kan du blande sand i jorden. Og for at få en grovere jordblanding, kan du blande barkflis i, som giver en grovere struktur.
Hvorfor skal du bruge jordforbedring i din have?
Jordforbedring har sædvanligvis to forskellige måder at blive anvendt på. Du kan blande det i den jord, hvor du gerne vil plante blomster. Nogle jordforbedringer kan have en meget høj koncentration af gødning og næringsstoffer. Derfor bør du som regel ikke plante direkte i jordforbedring. Du kan i stedet for bruge jordforbedring som et topdress oven på jorden, der hvor vil opnå bedre vækst. Du kan f.eks. bruge jordforbedring som et lag over jorden langs din hæk. Når du anvender et topdress, vil gødningen og næringen langsomt blive frigivet ned i jorden. Og du kan se et boost i væksten på din hæk eller andre planter. Nogle typer jordforbedring kan også hjælpe med at forhindre nyt ukrudt i dine bede, så du ikke behøver at fjerne det manuelt hver sæson.
Har du meget lerholdig jorden? Så kan du løsne jorden og vende et 5 cm lag sand i jorden. På den måde bliver jorden mere luftig. Du kan også tilføje kalk, hvis du vil hæve pH-værdien i jorden. Har du derimod en jord i haven som indeholder meget sand, kan du vende en muld med ler i de øverste 15 cm af jorden. Den optimale muldjord til din have kan være svær at ramme. Den bedste jord har en god balance af næringsstoffer, en let og luftig struktur samt evnen til at holde på vandet. Er jorden til surbundsplanter, skal der helst ikke være kalk i jorden. Andre slags planter kan dog have godt af kalk, som hjælper med til at neutralisere pH-værdien af jorden. Vil du tjekke pH-værdien af din jord, kan du finde en pH-jordbundstest i vores sortiment ovenfor.
Skal du vælge økologisk jord?
Hvis du gror grøntsager og krydderurter, har du muligvis overvejet, om du kan gøre det på en mere bæredygtig måde. Du behøver nemlig ikke bruge kunstgødning eller andre giftige stoffer, når du gror spiselige planter. I Silvan finder du et bredt udvalg af jord og gødning. Du finder også økologiske varianter, som er godkendt til økologisk dyrkning. Herunder er nogle af varianterne 100 % organiske. Med disse produkter kan du stolt dyrke dine egne grøntsager og urter med god samvittighed. Du kan ligeledes finde muldjord, som er godkendt til økologisk dyrkning. Det betyder, at jorden ikke nødvendigvis er helt økologisk. Men den er godkendt til at dyrke grøntsager og urter, som betragtes som værende økologiske.
Jord, som er godkendt til økologisk dyrkning indeholde oftest naturlig gødning. Hvorfor disse typer af gødning er fri for skadelige stoffer. Skal du senere gøde jorden igen, kan du få 100 % organisk gødning, som bibeholder en kemikaliefri jord. Økologisk jord er en god start, hvis du vil skære ned på stoffer, som er skadelige for miljøet. Du kan også få jord fra producenter, som fokuserer på at bruge mere bæredygtige ressourcer. Mange har fået øjnene op for, at vi bruger mere tørv fra højmoserne, end det kan nå at reproducere. Derfor er mange producenter begyndt at bruge mindre tørv og spagnum. Nogle produkter er endda helt uden tørv og bruger andre mere bæredygtige alternativer som f.eks. kompost, fibermuld og barkmuld. Der er brugt mange kræfter på at disse produkter kan blive lige så gode, som produkter der anvender spagnum.
Hvilken jord skal bruges til højbede og græsplænen?
Jord er ikke kun til plantning i krukker og potter. Du finder også plænedress til din græsplæne, som giver en tættere og sundere græsplæne. Anvender du topdressing til din græsplæne, kan du give et boost af nyt liv til din nuværende plæne. Det er vigtigt med både sand og fin muld i en topdressing til græsplæner. Hertil skal der også være ernæring til græsset i form af gødning. En god plænedress kan du med fordel anvende, før du sår en ny græsplæne, eller når den begynder at se lidt plettet ud. Ligesom mange af de andre jordblandinger indeholder plænedress kalk, så jorden ikke er for syrlig til græsset.
Hvis du har et højbed, kan det være, at du har brug for at fylde det op med jord. Det kræver lidt arbejde, men det er faktisk meget nemt at få den type jord, du gerne vil have i dit højbed. I et højbed har du mere kontrol over jorden. Herunder kan det være en god idé at bruge en ukrudtsdug, så ukrudt og andre ting ikke blander sig i dit højbed. Fyld dit højbed op med en surbundsjord, hvis du har planer om at have surbundsplanter i det. Vil du have en jordblanding, der kan anvendes til flere formål, kan du bruge planteskolejord. Skal du så frø eller stiklinger, kan du bruge et lag af såjord i toppen. Har du et opdelt højbed, er det meget nemt at bruge forskellige jordmedier. Men du kan også dele et enkelt højbed op i flere sektioner.