Skab din egen indendørs jungle med smukke grønne stueplanter
Denne sort af den kendte philodendron-stueplante får store, flotte blade med en blank overflade. Rojo congo-sorten får rødlige blade, specielt på undersiden, som giver et luksuriøst udtryk til boligen. Det er den perfekte tilføjelse til din indendørs jungle. Den vokser ikke sig ikke så høj, men får til gengæld en stor volumen.
Ligesom sine philodendron-artsfæller foretrækker planten en placering med masser af lys, dog uden direkte sollys. Arterne stammer fra Central- og Sydamerika, hvor klimaet er en del varmere og fugtigere end i Danmark. Derfor vil den elske en overbrusning i badet eller en tur med en forstøverflaske – og den bør dyrkes i stuetemperatur. Lad gerne de øverste centimeter jord tørre ud mellem hver vanding.