Blødt og slidstærkt shag-tæppe til hjemmet – hvid
Vil du gerne skabe en hyggelig indretning med masser af komfort? Så er et gulvtæppe med opskårne løkker, et såkaldt shag-tæppe, måske lige sagen som gulvbeklædning. Tæppets bløde overflade er behagelig og lun at gå på, og bagsiden er beklædt med filt, der giver yderligere komfort og virker lyddæmpende. Shag-tæppet har en høj slidstyrke, er nemt at rengøre og vedligeholde og kommer her i farven hvid.
Gulvtæppet er lavet i materialet polypropylen (PP), der er en syntetisk plastfiber, som ofte bruges i tekstilindustrien. Fibrene absorberer ikke væske og kan tåle lidt kraftigere rengøringsmidler end naturlige materialer, hvilket gør det nemmere, hvis der skal fjernes mere genstridige pletter. Gulvtæppet er derfor også velegnet i stuen og værelser, der benyttes meget i dagligdagen.
Sådan bestiller du dit nye gulvtæppe – bemærk fast breddemål
Gulvtæppet sælges metervis fra rulle med pris pr. m². Bemærk venligst, at gulvtæppet er 4 m bredt og leveres i fast breddemål – husk derfor at tage højde for tæppets bredde, når du udregner hvor meget gulvtæppe, du skal bruge.
Gulvtæppet kan kun bestilles i den angivne bredde samt i hele metermål.
Eksempler på bestilling af tæppe på 4 m i bredden:
- Hvis du f.eks. tilføjer 3 stk. til kurven, vil du få leveret et tæppe på 4 m i bredden og 3 m i længden = 12 m²
- Hvis du f.eks. tilføjer 8 stk. til kurven, vil du få leveret et tæppe på 4 m i bredden og 8 m i længden = 32 m²
Vær opmærksom på, at der ikke er returret på gulvtæppet, da der er tale om et produkt, der er tilpasset forbrugerens specifikation.