Hårdfør bengalsk ficus med store blade
Denne bengalsk ficus er en hårdfør stueplante, der har flotte, store blade, som er bløde at berøre. De store, grønne blade giver skygge, og den har en lys stamme, som går i kontrast til de intense, grønne blade. Stueplantens latinske navn er Ficus benghalensis 'Audrey'. Planten foretrækker en lys placering men ikke i direkte sol. Den vandes 1-2 gange hver anden uge og må helst ikke tørre ud mellem vandingerne. Du bør udplante stueplanten i pottemuld og kan med fordel gøde den ca. hver tredje vanding i vækstperioden.