Afskærm for sol, vind og blikke
Er du på udkig efter vægpaneler, som har et stilrent design og som kan hjælpe dig med at skærme af? Så er dette fra Biohort et super-godt valg. Vægpanelerne kan du bruge til at afskærme for sol, vind og nysgerrige blikke – men du kan også bruge det som rumdeler, så du deler din have op. Vægpanelerne er glatte, og derfor tilføjer de også et moderne udtryk til din have. Du kan også bruge panelerne, som en forlængelse af dit hus – så hvis din terrasse eller have skal skærmes ind og kommer i forlængelse af huset, kan du fastgøre dette hegn til din husvæg.
Når du skal opsætte hegnet, kan du selv bestemme hvilken form det skal have – du kan vælge at sætte det blot på en linje. Eller du kan vælge at sætte det i forskellige 90°-vinkler. Så det kan følge din have eller terrasse. Du kan også vælge at sammensætte dette læhegn med andre i forskellige størrelser – og derved få skabt et trin-hegn.
Udvid elementerne individuelt
Disse Biohort-vægpaneler til læhegn er fremstillet af galvaniserede og polyamidbelagte stålplader, som derfor gør, at læhegnet er vedligeholdelsesfrit, og du får 20 års garanti – ydermere får du her vægpaneler, som er i farven mørkegrå metallic. Du kan nemt montere det, da det er udstyret med et plug-in-system, som hjælper til opsætningen – men det også gør, at du kan udvide elementerne individuelt, uanset om de er påsat på husmuren eller fritstående. Derudover er selve vægpanelerne ekstremt holdbare, og de kan klare høj vindmodstand.
Du kan finde dette læhegn i forskellige størrelser, men de har alle en højde på 90 cm. Derudover består denne model af 4 metalpaneler og 2 styreskinner, som du skal bruge til at montere mellem 2 læhegnsstolper. Der medfølger ingen stolper, så disse skal du være opmærksom på at tilkøbe efter behov – og disse fås til enten jord eller beton. Vægpanelerne her er uden akrylglaspanel, og derfor vil disse kunne afskærme helt for nysgerrige blikke.