Sådan vælger du det rigtige havehegn
Det er lækkert med et hegn, som dækker for vinden og afskærmer et hyggeligt område. Det meste hegn kan blokere for nysgerrige øjne, så du har et mere privat område. Andet hegn kan også dække for din udsigt og være skyld i, at du får mindre lys. Hvis du hellere vil beholde din udsigt og det naturlige sollys, kan det være, at du skal have fat i et hegn af metal eller glas. Med et metalhegn får du en solid afskærmning, men med nok mellemrum til at se igennem og få sollys igennem. Et glashegn dækker også for vindstød og kan være med til at bevare en fantastisk udsigt.
Der kan være mange grunde til, at du vælger et bestemt hegn til din have. Det kan være, at du synes et bestemt materiale ser godt ud. Der findes hegn i mange forskellige materialer. Du kan eksempelvis få pileflethegn, som har et naturskønt udseende. I Silvan kan du også finde træhegn, hvis det er mere din stil. Træhegn er bestemt en af de mere krævende materialer at vedligeholde. Det kan derfor være en god idé at vælge hegn ud fra, hvor meget vedligeholdelse det kræver. Har du en pool, kan glashegn se lækkert ud, men det giver dig også et sikkert overblik igennem det gennemsigtige glas. Hvis du har en hund eller andre kæledyr, er metalhegn en sikker og robust løsning, hvor du stadig har et godt udsyn.
Hvilket glashegn skal du vælge?
Hvis du har besluttet dig for et glashegn, er der faktisk flere forskellige varianter, du kan vælge imellem. Du kan vælge den klassiske gennemsigtige og helt klare variant. Det er en pæn løsning, som giver dig fuldt udsyn, selvom det stadig blokerer for vind og passering. Det er en lækker løsning til terrasser, altaner eller rundt om en swimmingpool. Det skal gerne være et sted, hvor det er tydeligt, at glashegnet er der. Hvis du gerne vil undgå at nogen kommer til at gå ind i glashegnet ved en fejl, kan du få glashegn med frostede felter. Der kan være forskellige mønstre, som består af normalt gennemsigtigt glashegn og det matte glas, som nemt kan spottes.
Du kan også vælge at få et glashegn, som er helt mat eller ”frosted”. Et glashegn med frosted glas lader stadig lys komme ind, men skaber et mere privat rum. På den måde kan du nyde godt af solens naturlige lys. Men du kan også nyde godt af at have et privat område, hvor nysgerrige blikke ikke kan se igennem. Det kan være en god løsning på terrassen, hvor du gerne vil afskærme for vinden. Så kan I sidde udenfor og spise i fred, men stadig nyde det bedste fra vejret. Når du vælger et glashegn, kan du også overveje, hvilke stolper der passer bedst til det glashegn, du vil have. Du kan vælge materialer, der også er nemme at vedligeholde, som komposit eller stål. Du kan også vælge træstolper til dit glashegn, hvis du hellere vil have det.
Hvilket metalhegn passer til dig?
Hvis du har hund, kat eller andre kæledyr, kan det være, at du er på udkig efter et robust hegn. Et metalhegn er et godt valg, hvis du har kæledyr. Det er også et godt valg, hvis du bare gerne vil beholde noget af udsigten. Metalhegn kan lave en klar afgrænsning, men du kan stadig holde øje med dine børn og/eller kæledyr igennem hegnet. Det kan ligeledes være, at et metalhegn passer bedre ind i dine nuværende omgivelser. Hegnet har et mere klassisk udseende og fås i neutrale farver, som passer godt ind i elegante eller rustikke omgivelser.
Når du vælger et metalhegn, kan det være, du kigger efter designet til at starte med. Hvis du har hund, skal du også sikre, at hegnet er højt nok. På den måde kan du undgå, at din hund hopper over hegnet. Du kan få lodrette eller vandrette tremmer, men også et mere espalier-lignende stålhegn. Er du på udkig efter et stålhegn til høns eller indhegning til andre dyr, kan det være, du skal vælge et trådhegn. Med et trådhegn kan du hurtigt indhegne et større område. Er hegnet til forhaven, skal du måske overveje et stålhegn, som også har mulighed for at sættes sammen med en pæn havelåge.
Sådan vedligeholder du glashegn og metalhegn
Når det kommer til vedligeholdelse, kan du blive glad for et metalhegn eller et glashegn. Sammenlignet med et plankeværk i træ, er metal og glas nærmest vedligeholdelsesfrit. Du kan nemt vaske støv og snavs af, hvis det skulle blive et problem med tiden. Du slipper også for at skulle bruge diverse grundbehandlinger og fungicidbehandlinger. Hvis du vælger træstolper til dit hegn, skal du selvfølgelig stadig efterbehandle stolpen - også selvom dit hegn ikke behøver den vedligeholdelse. Selve glashegnet eller metalhegnet er meget modstandsdygtigt imod det danske vejr. Derfor behøver du heller ikke at gøre meget mere end at gøre rent en gang imellem.
Når du skal gøre et glashegn rent, bør du bruge en fnugfri klud og en gummiskraber. Det er faktisk meget som at vaske vinduer, og du kan bruge rent sæbevand eller en vinduesrens til opgaven. Følg anvisningen på din vinduesrens eller vask med sæbevandet og en klud. Skrab det vaskede område med gummiskraberen, så du ikke efterlader noget vand eller sæbe. Skulle der alligevel opstå noget rust, kan du bruge en rustfjerner for at komme tilbage til det originale look. Er dit metalhegn beskidt, kan du også nemt vaske det af med varmt vand og sæbe.