Enkel bordplade i massiv bøg – 610 x 3000 x 38 mm
Denne bordplade i massiv bøg er velegnet til langt de fleste indretninger og giver en fin kontrast til f.eks. hvide køkkenskabe. Den ene langside er afrundet, så den er klar til brug som bordplade. Men du kan også sagtens bruge den til andre gør-det-selv-projekter som hylder, små møbler eller lignende. Pladen er fremstillet fingersamlet og måler 610 x 3000 x 38 mm.
Bøgetræet er ubehandlet og med FSC-MIX-mærke, som betyder, at noget af træet stammer fra bæredygtig skovdrift. Det anbefales, at du behandler den inden brug. Du kan både oliere og lakere pladen, alt efter hvor du skal bruge den. Vælger du at bruge den som køkkenbordplade, anbefaler vi, at du olierer den med en køkkenbordsolie. Hvis du vil bruge den som arbejdsbord eller til hylder, kan du med fordel lakere pladen. På den måde får du en modstandsdygtig overflade, der er let at tørre af.