Find træ til projekter indendørs og udendørs hos Silvan
Hos Silvan har vi et stort udvalg af træ, som du kan bruge både indendørs og udendørs. Dermed skulle du gerne kunne finde den form for træ, som du har brug for til dit projekt. Vores træ kommer i mange størrelser og typer. Vi har behandlet såvel som ubehandlet træ. Derudover sælger vi træ som reglar, facadebeklædning, lægter, forskallingsbrædder og meget andet, som du kan læse mere om her. Uanset om du har gang i det lille projekt i hjemmet eller den helt store ombygning, har vi det træ, som du har behov for, i vores sortiment.
Træ er et meget populært materiale, når der skal bygges om eller til i haven eller boligen. Det er der mange grunde til. Først og fremmest synes mange, at det har et smukt naturligt udseende, der tilføjer hygge og stil i hjemmet. Hvis du husker at behandle træet og at holde det ved lige, er det også et meget bestandigt materiale, som kan holde i mange år. Det er forskelligt fra træsort til træsort, hvor længe det kan holde – også i forhold til om det står indenfor eller udendørs. Tænker du på naturen, når du handler træ, bør du gå efter træ, som er ”Skabt med omtanke”. I så fald er det nemlig træ, der kommer fra ansvarligt skovbrug.
Akustikpaneler forbedrer indeklimaet og akustikken i et rum
Akustikpaneler er blevet utroligt populære i private hjem og professionelle kontormiljøer. Især i åbne kontormiljøer er akustikplader populære, da de kan forbedre akustikken markant i et larmende lokale. Moderne boliger er ofte kendetegnet ved minimalistisk indretning med store glaspartier og et hårdt gulv af træ eller fliser. Selvom denne indretning giver masser af lys og luft, er det ikke nødvendigvis godt for akustikken og lyden i boligen. Her er akustikpaneler en rigtig god løsning, da du med dem nemt kan forbedre rummets akustik. Tilmed er akustikpaneler flotte med deres trælameller i mange farver og typer, hvorfor akustikpaneler også kan være en elegant designmæssig detalje i hjemmet.
Akustikken i boligen eller på kontoret skal bestemt ikke undervurderes. Hvis der er en dårlig akustik på kontoret, kan det være negativt for koncentrationen og arbejdsfokus. På samme måde kan det i hjemmet være ubehageligt, hvis der er meget ekko og derfor dårlig akustik. Især hos børnefamilier er det vigtigt med god akustik i boligen, så de mange høje lyde fra samtaler og leg ikke bliver for generende. En effektiv måde at forbedre akustikken på er med akustikplader, da det primært er de store flader som loft, vægge og gulv, som har en betydning for akustikken i rummet. Loftplader kan også være gode til at skabe en bedre akustik.
Drømmer du om en træterrasse? Så har vi terrassebrædderne til den
En træterrasse klæder de fleste haver og huse. Træ er et smukt materiale til terrasser, som endda også er holdbart og robust. Hos Silvan forhandler vi et stort udvalg af terrassebrædder. Vores terrassebrædder kommer i mange varianter, herunder trykimprægneret træ, komposit og hårdttræ. Du kan altså finde det materiale, som passer bedst til dit hus, og som du foretrækker. Der er fordele og ulemper ved de forskellige former for terrassebrædder, så der er ikke en bestemt type, som er bedre end en anden. Det afhænger alt sammen af, hvad dit budget er til terrassebrædder, og hvilket udseende du ønsker.
Det er vigtigt, at du køber særlige terrassebrædder til en træterrasse, da de både skal holde til regn, kulde og generelt skiftende vejrforhold. Derfor skal træet være lavet til at kunne holde til det danske klima. Har du tiden til det og flair for gør-det-selv-arbejde, kan du selv bygge en træterrasse. Du kan læse meget mere om, hvordan du skal bygge en træterrasse, og hvilke terrassebrædder du skal vælge i vores guide til træterrasse. Du kan orientere dig i vores udvalg af terrassebrædder og finde den type, som passer dig bedst. På denne måde kan du få den træterrasse, som du drømmer om.
Hvilke fordele er der ved trykimprægneret træ?
Trykimprægneret træ har mange fordele, hvis du skal bruge træ udenfor. Det er nemlig behandlet med træbeskyttende midler, så det kan holde til at være udendørs i fugt og kulde, da det er mere modstandsdygtigt. Trykimprægneret træ kan holde til at stå udenfor i helt op til 20-25 år. I udgangspunktet behøver du heller ikke at behandle trykimprægneret træ med træbeskyttelse, da det i forvejen er blevet behandlet med trykimprægneringen. Normalt har trykimprægneret træ en grønlig farve, men du kan også vælge brunimprægneret træ, der har en brun farve. Er du ikke så vild med den grønlige farve i trykimprægneret træ, kan du heldigvis male det.
Der er flere typer af trykimprægneret træ, som kan tåle forskellige grader af fugt og andre påvirkninger. Skal du f.eks. bruge træ som stolper i jorden eller andre steder, skal du vælge trykimprægneret træ i NTR A-klassen. Denne er nemlig lavet til at kunne holde til at være i konstant kontakt med jord. Skal træet ikke være i direkte kontakt med jord eller vand, men alligevel kunne holde til at stå udendørs, kan du vælge NTR AB-klasse. Hold derfor øje med NTR-klassen, når du skal finde den rette type af trykimprægneret træ, så du får fat i den rigtige variant.
Silvan har også lister og paneler til dit indendørsprojekt
Lister og paneler er med til at sikre en flot finish og overgang mellem væggen og gulvet. Lister er med til at give hjemmet kant og personlighed og fremhæve den stil, som du vil have i boligen. Vi sælger både fodlister, som du skal placere mellem gulvet og væggen, og stuklister, som skal monteres mellem loftet og væggen. Stuklister kan være med til at give rummet et herskabeligt look, og det kan være en smuk og sjov detalje i f.eks. stuen. Vi har stuklister med mange forskellige mønstre, ligesom vi også sælger loftrosetter, hvor loftslampen bl.a. kan hænge.
Listerne og panelerne i vores sortiment kommer i mange farver – f.eks. hvid, sort, brun og naturligt trælook. Dermed kan du få den farve i boligen, som du foretrækker. Det er faktisk ikke så svært selv at montere lister. Har du lidt håndværkerevner og tid i overskud, kan du sagtens klare projektet selv. På vores kategoriside om lister og paneler kan du finde en vejledning og video om, hvordan du monterer lister. Så kan du hurtigt komme i gang med projektet. Skal der ske noget nyt i dit hjem, er det nemt og overskueligt at starte med at skifte lister og paneler ud.
Få skåret dit træ til i vores savværk
Det kan godt være svært at få skæret træplader til, så det passer helt perfekt til det, som du skal bruge dem til. Mangler du værktøjet eller evnerne til at gøre det, har du heldigvis mulighed for at få dem skåret til i Silvans savværk. F.eks. kan det være, at du har købt en bordplade, der skal skæres til, for at den passer ind i dit køkken. Det kan du få gjort i Silvans savværk. Derudover kan vi også skære plader i MDF, laminat, spån m.m. ud. Du kan se oplysninger om priser og vilkår på siden om savværk.
Det er ofte en god idé at give træet behandling og olie, for at det kan holde så lang tid som muligt. Ubehandlet træ bør få en træbehandling, da det i så fald kan holde meget længere. Du kan se vores udvalg af træpleje og grundbehandling, hvor der både er træolie og trærens til brug udendørs og indendørs. Det er nemlig meget vigtigt, at du vælger en specifik olie til træet, alt efter om det skal bruges indendørs eller udendørs. Der er også særlig træolie til bestemte træsorter og til havemøbler, indendørsmøbler, terrassebrædder og meget andet.