Afrundet bordplade i valnød – 26x610x3020 mm
Oliebehandlet valnød har en mørk men varm farve, som kan give en utrolig flot kontrast til lyse hjem. Denne bordplade er produceret af fingersamlet valnød, hvilket vil sige, at det er blevet presset sammen og samlet med holdbar og fugtresistent lim. Det giver et meget solidt resultat. Bordpladen måler 26 x 610 x 3020 mm. Bemærk, at bredden på stavene kan variere ift. billedet. Bordpladen er FSC®-mærket – derfor lever den også op til vores kriterier for Skabt med omtanke.
Fingersamlet træ er generelt utrolig solidt og holdbart. Der er dog stadig tale om en træplade, hvorfor den kræver lidt vedligehold af og til. Når du køber pladen, er den grundolieret, men derfor skal den alligevel olieres med en træolie inden brug. Træet vil have brug for, at du en gang imellem sliber overfladen let og giver ny olie. Sådan forlænger du levetiden på din træplade.