Behagelig rumakustik med smukt FibroTech-akustikpanel i Stone-modeller
Med Stone-akustikpanelet fra FibroTech kan du reducere støjniveauet i hjemmet væsentligt og skabe et behageligt indemiljø. Samtidig får du en flot udsmykning, der også giver rummet et løft med moderne, skandinavisk design. Stone-panelet fås i forskellige flotte farvevarianter. Laminatoverfladen med stenlook har et smukt og naturligt udtryk med varierende aftegninger, der giver panelet et eksklusivt udtryk. Det måler 520 mm i bredden, 2440 i længden og er 18 mm tykt. Ét panel dækker 1,27 m².
Træmaterialerne i akustikpanelet er lavet af FSC® 100 %-certificeret træ, der kommer fra ansvarligt drevne FSC®-certificerede skove. Derfor lever de også op til vores kriterier for Skabt med omtanke.
Effektiv lydabsorbering med akustikpanel fra FibroTech
FibroTech er kendt for sine akustikpanelers høje kvalitet, der integrerer god akustik i et tidløst, nordisk design. Stone-panelet har en stor lyddæmpende effekt og reducerer effektivt efterklangen i rummet. Hvis der f.eks. er højt til loftet eller hårde, rå gulve i lokalet vil akustikpaneler være med til at skabe et meget mere behageligt akustisk indeklima.
På bagsiden af FibroTech Stone-akustikpanelet sidder en 9 mm sort MDF-plade og en 9 mm sort polyesterplade i genbrugsplast. Den bløde polyesterbeklædning absorberer lyden og sender den ikke tilbage ud i rummet på samme måde, som hårde materialer ville gøre det. Dermed optages lyden altså mere effektivt og skaber en forbedring af hele rummets akustik.
Opsætning af akustikpaneler på væg eller loft
FibroTechs akustikpaneler er nemme at sætte op, og vi anbefaler, at du monterer akustikpanelerne med brandets egne panelskruer eller montagelim. Der skal bruges ca. 15-18 skruer pr. panel. Panelerne kan opsættes både på væg eller i loft.
Du kan vende panelet horisontalt eller vertikalt, så du kan skabe dit eget design med en unik, lyddæmpende vægudsmykning. Du kan også skære pladerne til, så de kommer til at passe præcist til dine ønsker. Stone-akustikpanelet kan opsættes i alle hjemmets rum og værelser – på nær vådrum og lokaler, hvor der er kontakt med vand.