Fin lille, rektangulær fletkurv med låg
Denne fine, naturfarvede Daisy-fletkurv med låg kan bruges i diverse rum. Den har rektangulære sider og er håndlavet i naturmaterialet søgræs. Kurven er ideel til pæn opbevaring af småting i boligen, f.eks. legetøj, hobbysager og makeup. Denne kurv er 12 cm høj og 13 cm bred og 18 cm lang.
Søgræs er en fin måde at integrere naturen i dit hjem på – både fordi det er et tidløst og elegant indretningselement, men også fordi den flotte naturfarve er med til at skabe et hjem, som emmer af ro, varme og hygge.
Byd naturen indenfor med søgræs – et slidstærkt naturmateriale
Når du vælger et produkt, som er produceret af søgræs, så får du et materiale, der er super-slidstærkt. Søgræs er nemlig planter, der lever under vandet i havet eller søer. Efter planterne høstes, så lægges de til tørre i solen – det er netop denne proces, der gør, at fibrene bliver robuste. Herefter kan man væve eller flette dem til bl.a. opbevaringskurve, brødkurve, dækkeservietter, tæpper, tasker, potter og meget mere.
Naturmaterialet er nemt at kombinere med andre møbler og elementer i hjemmet – hvis du f.eks. har mange hvide møbler, så er naturmaterialet ideelt at bruge til at bryde det hvide look. Har din bolig betongulv eller betonmøbler, så er naturmaterialet også rigtigt godt at anvende til at skabe et lettere og blødere udtryk i hjemmet.