Skab orden i hjemmet med den rigtige opbevaring
For at du kan skabe orden i dit hjem, har du brug for gode opbevaringsløsninger. Uden de rigtige opbevaringsløsninger vil du hurtigt opleve, at hjemmet roder til og bliver uoverskueligt. Heldigvis kan du hos Silvan finde et stort udvalg af produkter til opbevaring. Det er i form af diverse opbevaringskasser, ligesom vi også forhandler kurve. Til entreen kan du finde knager og knagerækker, hvor du kan hænge overtøj, så det ikke flyder over det hele. Skal du i stedet i gang med en flytning, kan du finde flyttekasser og alt det nødvendige tilbehør til dette.
De forskellige typer af opbevaringsløsninger kan du læse mere om herunder. Du har flere muligheder for levering og bestilling, når du har fundet et produkt, som du vil have. En mulighed er, at du kan bestille det til afhentning i en Silvan-butik via ”Click-and-Collect”. Det kræver dog, at den enkelte butik har varen på lager. Derudover kan du bestille varen til levering til enten din hjemmeadresse eller et afhentningssted. Under det enkelte produkt kan du se, hvilket leverings- og bestillingsmuligheder du har. Du er naturligvis også velkommen til at besøge en af vores mange Silvan-butikker i hele landet, hvor du kan se vores udvalg af produkter til hjemmet.
Hvorfor skal du have knager og knagerækker?
I entreen er det nødvendigt med god opbevaring. Typisk vil du i entreen have overtøj som jakker, halstørklæder og huer hængende. Den mest oplagte form for opbevaring i entreen er knager og knagerækker. På knager og knagerækker kan overtøjet hurtigt blive hængt op. Når du får gæster på besøg, er det også rart, at de kan hænge deres overtøj på en knage. Det er en god idé at have mange knager i entreen, så der altid er plads til overtøjet. Det er især vigtigt at montere store knagerækker med stærke skruer og plugs, da de godt kan have en tendens til at blive meget tunge.
Knager og knagerækker findes i adskillige varianter. Du finder både små og store knagerækker, hvor der er fra to til seks knager på dem. Design- og materialemæssigt adskiller knagerne sig også fra hinanden på flere områder, så du kan finde en knage, som passer til stilen i dit hjem. Nogle af knagerne passer også ind på badeværelset eller køkkenet. Skal du bare have enkeltstående knager, har vi det også i vores sortiment. En anden smart form for knagerække er en type, som du kan hænge direkte på toppen af døren. Dermed er du helt fri for at skulle montere den.
Hvilke kurve skal du vælge?
En praktisk og dekorativ form for opbevaring er kurve. Ud over at kunne opbevare en masse genstande er kurve også en flot del af indretningen. En kurv tilføjer charme og hygge i rummet, og du kan bruge den i stort set alle rum i hjemmet. I entreen kan du have huer, tørklæder og handsker i kurve, i stuen er det oplagt at bruge kurve til strikketøj, puder og tæpper, mens du på badeværelset eller i soveværelset kan bruge dem som vasketøjskurve. Nogle kurve kan du endda også bruge til at have planter i, hvis de har et lag indvendigt med plastik.
Du finder flere forskellige kurve hos – det er primært fletkurve, som vi har. Vi har bl.a. kurve med hanke, som gør det nemt at flytte rundt på kurvene. Vil du gerne bruge en kurv til picnic, er det oplagt at vælge en med hanke. Ellers kan du også finde kurve til udendørs brug, hvis du vil bruge den der. I tilfælde af at du skal bruge en kurv på en reol, er det en fordel at vælge en firkantet kurv. Se i vores udvalg af kurve og find den variant, der passer til din smag og til det specifikke formål.
Hvordan kan plastkasser skabe orden i boligen?
En af de mest praktiske typer af opbevaringsløsninger er plastkasser. Plastkasser er særdeles holdbare, så du behøver ikke at frygte, at de sådan lige går i stykker. Ofte kan plastkasser også stables oven på hinanden, så du kan udnytte pladsen bedst muligt. Plastkasser kan både bruges til opbevaring af mad – hvis det er en fødevaregodkendt opbevaringskasse – som vasketøjskurv, skokasse og meget andet. Du kan finde små og store plastkasser og runde og firkantede udgaver. Derudover findes plastkasser med og uden låg. Du kan også vælge dem i forskellige farver, alt afhængigt af hvad du skal bruge dem til.
En type af plastkasse, der er værd at fremhæve, er en bedroller. En bedroller er utroligt smart, da du kan udnytte pladsen under en seng eller sofaen til opbevaring. Bor du i en lille lejlighed – f.eks. en etværelseslejlighed – er en bedroller endnu smartere, da du kan have dit tøj eller sengetøj under sengen. Dog kan du også bruge en bedroller til at opbevare meget andet. Det kan være børnenes legetøj, som kan være svært at finde plads til, du kan have i en bedroller. Da en bedroller har hjul, kan du hurtigt få den ind under sengen.
Sådan får du styr på din flytning
En opgave er at skulle indrette sin bolig med gode opbevaringsløsninger – noget andet er at skulle pakke sit hjem ned ved en flytning. Skal du i gang med at flytte, kan du hos Silvan finde et stort udvalg af flyttekasser. Flyttekasser er helt nødvendige, for at du kan flytte – hos Silvan finder du mange typer af flyttekasser i flere styrker og størrelser. Har du skrøbelige genstande, der skal flyttes, kan du pakke dem ind i bølgepap, silkepapir eller bobleplast, som du også finder på siden med flyttekasser. Desuden kan du fylde en flyttekasse med pakkefyld som beskyttelse.
Flyttekasser og møbler kan godt være ret tunge at løfte, så hvis du gerne vil undgå, at du bliver overbelastet, kan du bruge hjælpemidler. Et hjælpemiddel er en møbelhund, som kan lette transporten af tunge møbler og flyttekasser. En bæresele til flyttekasser gør også, at din krop ikke så hurtigt bliver overbelastet under flytningen. Vil du beskytte genstande eller et underlag under flytningen, kan du bruge et flyttetæppe – et alternativ til et flyttetæppe er bølgepap, der også kan beskytte et gulv eller et andet underlag. Alt dette kan du finde på vores side med flyttekasser og tilbehør.