Fregnefjæs med pinke nuancer
Fregnefjæs - det kan lyde som en dårlig fornærmelse, men det er navnet på en smuk og dekorativ stueplante. Den er en elegant tilføjelse i de fleste hjem med sine farvestrålende blade, der er grønne og har pinke fregner. Stueplanten går også under navnet ”Polka Dot Plant” eller sit latinske navn ”Hypoestes phyllostachya”.
Stueplanten har det bedst med fugtig jord i sin potte uden at stå for vådt. Du kan med fordel putte leca i bunden af potten for at skabe dræn for plantens rødder. Den elsker det lyst og lunt, men pas på med ikke at stille den i direkte sol. Du kan med fordel gøde den ca. hver tredje vandig.