Opnå super tilskæring af papiruldsbatts med papiruldssav og sliber
Hvis du skal til at opsætte papiruldsbatts, får du brug for at tilskære det med en specialsav til formålet. Denne iCell-papiruldssav fra Isodan gør arbejdet nemt – især hvis du jævnligt sliber saven med den medfølgende sliber af wolframcarbid. Savklingen er i carbonstål, som er bølgetandet og slebet på den ene side – den er derfor særligt stærk og skarp. Klingen er 550 mm lang.
Saven har et ergonomisk håndtag af PA og blødt plastik (TPE). Sørg for at lægge battsene på et fast underlag, før du skærer til de ønskede mål. Sliberen bruges ved at holde saven med håndtaget mod dig og kanten opad, så du kan sætte sliberen på grebsenden af klingen og flytte den mod spidsen. Gentag 2-5 gange.