Smuk grøn stueplante med flotte ranker
Scindapsus pictus, som på dansk hedder Måneskin, vokser naturligt i Indien og store dele af Sydøstasien, hvor den kravler op ad træer med sine fine luftrødder. Planten har flotte hjerteformede, grønne blade som har små og fine sølvpletter, som ligner, at de er malet på. Det er også herfra at planten har fået sit latinske navn Scindapsus pictus – pictus betyder nemlig ”malet” på latinsk.
Den fine plante gør sig godt som hængeplante, da den kan få lange ranker. I forhold til vækst og form, minder den meget om guldranke. Brug den i en ampel i loftet eller på væggen. Den trives bedst på en lys placering, hvor den ikke får direkte sollys. Den skal desuden vandes regelmæssigt, den trives nemlig bedst i fugtig jord.