Holdbart rotisseri til grill med 2 brændere
Kom godt i gang med at grille en hel kylling, en steg eller andet lækkert på et rotisseri. Hvis du er glad for at grille, og du godt kan lide veltilberedt grillmad eller gerne vil prøve at grille f.eks. en hel kylling til perfektion, så skal du prøve et rotisseri. Det roterende grillspyd giver det, som du griller, konstant varme hele vejen rundt, så det bliver sprødt og lækkert udenpå uden at blive tørt.
Til rotisserisættet medfølger 1 elektrisk motor med 1,25 m ledning, så du let kan tilslutte det til strøm. Længden på spyddet er 98 cm og passer til Martinsen grill. Spyddet kommer med 2 små gafler, som du skruer fast på hver side af det, som du vil grille, så det bliver siddende. Du kan vaske spyddet og gaflerne i opvaskemaskinen, men skru grebet af spyddet først og undgå at vaske motoren.