Bring kulør til hjemmet med et paletblad
Mangler din bolig flotte planter? Eller vil du peppe din terrasse op med farverige planter? Så kan du gøre brug af det smukke paletblad, som også kendes under det latinske navn Coleus Blumei. Den flotte plante har pæne blade med et fint mønster, som giver kulør og liv til dit hjem eller udendørsareal. Planten kan dyrkes bedst ved temperatur på 15-18 °C, men sorten kan klare en temperatur ned til 10 °C. Du kan derfor anvende den indendørs eller udendørs i sommeren, når temperaturen er ideel.
Denne stueplante trives i fuld sol og vokser lystigt under de rette forhold. Coleus trives i fugtig jord, og den skal derfor vandes jævnligt i sommerhalvåret og ca. 1 gang i ugen om vinteren.
Mål og pasning af paletblad
Din plante kommer i en plastpotte, som måler Ø: 11,5-12 cm. Vi anbefaler, at du omplanter dit paletblad i en krukke med underskål og dræn, eller at du planter den i en plastikpotte med dræn i en planteskjuler. Den smukke art stammer fra tropiske egne i Australien og Indonesien, og den trives derfor i varme og høj sol. Planten kvitterer desuden med smukke blomsterstande i enten hvide eller lilla nuancer.
Hvis du ønsker en fyldigere plante, kan du med fordel trimme den lidt i toppen. Når du klipper topskuddet af dit paletblad, vil planten begynde at forgrene sig.