Dekorer dit hjem med dette flotte paraplytræ
Utrolig flot paraplytræ med flettet stamme. Navnet kommer af, at planten har den flotteste grønne krone. Det er en af de hurtigst voksende indendørs-træer, du kan have i hjemmet. Derfor passer det perfekt til dig, der godt kan lide at se dine planter vokse og give liv til dit hjem. Paraply-træet er nemt at passe og egner sig godt, som ”begynder-plante" til dig, der måske ikke har de mest grønne fingre i verden.
Pasning af dit paraply-træ
Paraply-træet trives bedst med en lys placering og nær et vindue. Den tolererer direkte sollys, men trives bedst i indirekte lys. Derudover trives den ved almindelig stuetemperatur 15 ° til 30 °. Den foretrækker en let fugtig jord. En god regel er, at hvis den øverste halvdel af jorden i paraply-træets potte er tør, er det tid til at vande. Det passer ofte med, at du skal vande ca. 1 gang om ugen eller hver 14. dag.
Begynder din paraply-plante at vokse for vildt? Så kan du med fordel klippe planten til, så den holder sin runde krone. På den måde vil planten bruge sin energi på at vokse sig mere kompakt og fyldig, der hvor du gerne vil have den til det.