Magnetiske cykellygter til for og bag – kræver ikke batterier
Som cykellist er det vigtigt at have lys på cyklen – ja, det er faktisk lovpligtigt i lygtetændingstiden, der strækker sig fra solnedgang til solopgang. Disse lygter er magnetiske, og du vil derfor aldrig opleve, at de løber tør for strøm, så længe cyklen ellers kører rundt. Montering af lygterne er let og når de først sidder på cyklen, skal du ikke længere tænke på lys i de tidlige morgentimer eller, hvis mørket faldt på mens du var ude.
Sådan monterer du magnetlygterne
Magnetlygterne er nemme at montere på din cykel, og det kan gøres på kort tid. Start med at skrue hjulbolten af. Sæt herefter cykellygten på, med magnetsiden ind mod hjulet, og skru hjulbolten på igen. Da lygterne sidder nede ved hjulet, anbefales det at de placeres i venstre side, så de er mere synlige for bilister. Herefter monteres magneten på hjulenes eger. Sørg for, at magneten kommer så tæt på lygten som muligt. Kør en tur og tjek at lygterne virker. De vil automatisk begynde at blinke, når cyklen begynder at køre.