Hvilke cykellygter skal du vælge?
Vi har et stort udvalg af cykellygter til hverdagen – både til anvendelse i byområder men også nogle kraftigere til mørkere veje. Hvis du færdes mest i byen, er det vigtigste, at du bliver synlig for andre trafikanter. I byen er der sædvanligvis gadelygter til at lyse kørebanen op for dig. Kører du på mørkere veje, vil vi anbefale, at du anskaffer en kraftigere cykellygte.
På en uoplyst vej er det nemlig vigtigt at din cykellygte også kan lyse vejen op foran dig, så du undgår huller og sten på vejen. Vi har også cykellygter i forskellige materialer; silikone, plastik og aluminium. Men du finder også andet cykeludstyr i vores sortiment. Er du i tvivl om, hvilken type af cykellygter du skal vælge, kan du læse mere herunder.
Magnet cykellygter
Magnetlygter, og så kendt som dynamolygter. De er monteret på cykelhjulets eger og danner strøm vha. induktion. Ved moderne magnetlygter er der ikke direkte kontakt imellem magneten og spolen. Det betyder bl.a. at friktionen er meget lav - modsat nogle af de gamle dynamolygter. Som udgangspunkt vil magnetlygter blinke i takt med at hjulet, med magneten kører rundt og stopper, når du holder stille. Magnet cykellygter bruger som regel ikke batterier, og de er derfor en bekymringsfri og miljøvenlig løsning. De kan monteres permanent på cyklen, så du ikke pludseligt glemmer at skifte batterier. Eller du kan vælge at tage dem med ud. I Silvan finder du kun magnet cykellygter, som er godkendt til offentlige veje i Danmark.
USB-cykellygter
Du kan også få cykellygter, som oplades vha. et USB-stik. Fordelen ved dem er, at du ikke skal købe nye batterier. Du kan også nemmere holde batteriniveauet højt, så lygterne giver et kraftigt lys. Et sæt USB-cykellygter er også nemt at montere og afmontere, så du meget nemmere kan oplade dem. Det betyder også at du nemt kan tage dem med dig, så de ikke bliver stjålet. Har du brug for lys lige nu og her, kan cykellygten sagtens anvendes som en midlertidig lommelygte. Nogle USB-cykellygter kan indikere, når de har et lavt batteriniveau, så du ikke uventet står med et fladt batteri. Nogle cykellygter med USB har sågar også en powerbank indbygget, som du kan oplade din mobil med.
Cykellygter med batteri
Du kan også få en klassisk løsning i en cykellygte, der bruger normale hverdagsbatterier. Ligesom de andre cykellygter, bruger de fleste nye cykellygter LED-lys. Det betyder, at de stadig har et lavt strømforbrug, og at batterierne har en længere levetid. Du kan både få dem som et sæt eller som en enkelt forlygte eller baglygte. Der er også forskellige designs, som kan monteres på forskellige måder. Nogle kan monteres fast, imens andre modeller nemt kan monteres og afmonteres på farten. Det vigtigste er, at du vælger en cykellygte, der passer til dine behov, og en model du er komfortabel med at bruge.
Sådan følger du reglerne for brug af cykellygter
Hvis du bliver stoppet uden cykellygter i mørket, kan du risikere at få en bøde fra politiet. Men det er mindst lige så vigtigt, at du har cykellygter tændt for at forebygge uheld. Det kan være svært for andre trafikanter at se dig i mørket. I Danmark har vi mange gode cykelstier, og danskerne er generelt gode til at cykle. Vi har det desværre med at glemme cykellygterne.
Det er et lovkrav, at du cykler med lygterne tændt, når det er mørkt og usigtbart. Så du kan med fordel anskaffe dig et par cykellygter, hvis du stadig ikke har et par. På den måde kan du undgå en unødvendig bøde og samtale med politiet Men det nedsætter også din egen risiko for at blive involveret i en ulykke. Hos Silvan kan du finde cykellygter, som er godkendt til brug på de danske veje.
Hvornår skal du have cykellygter på?
Som udgangspunkt skal du have tændt dine cykellygter imellem solnedgang og solopgang. Du kan ikke gå efter, hvornår gadelygterne er tændte. De følger nemlig ikke solnedgang og solopgang. Herunder er det ikke altid nemt at se, om solen er oppe på de overskyede efterår- og vinterdage. Men du kan tjekke tiderne online. Vær opmærksom på, at tiderne kan være anderledes alt efter din geografiske placering. Derfor skal du huske at indtaste den by, du befinder dig i. Og så skal appen nok hjælpe dig med, hvornår du skal have lys på din cykel.
Du skal desuden have lys på cyklen, når der er dårlig sigtbarhed. Det betyder, at hvis det er tåget eller snevejr, skal du have lys på din cykel. Du kan med fordel tænde lygten for tidligt, da det kan være svært at se, når det bliver mørkt lidt efter lidt – især om vinteren bliver det meget hurtigt mørkt. På den måde undgår du bøder, hvis du ikke får tændt lyset tids nok. En bøde for at køre uden lys i lygtetændingstiden kan koste dig 700 kr., hvis politiet stopper dig. Så for din egen og andres sikkerhed er det en god idé at investere i et par cykellyster.
Hvor kraftigt skal dine cykellygter lyse?
Det er vigtigt, at du gør dig synlig i trafikken på de mørke dage. Derfor skal såvel din forlygte som din baglygte kunne ses klart fra en afstand på 300 meter. Lyset skal ligeledes være synligt fra siderne, så andre trafikanter kan se dig, uanset hvilken vinkel du kommer imod dem fra. Afstanden på de 300 meter er ikke gældende ved f.eks. kraftig tåge. Men er tiltænkt som en guideline ift. normalt vejr. Derudover skal cykellygterne minimum lyse 4 candela – denne information finder du oftest på produktet.
Lygterne må gerne blinke, hvis de lyser hvidt eller blåt. Men de må ikke blinke, hvis du kører med gule lygter. Dine cykellygter skal blinke mindst 120 gange i minuttet. Baglygten skal være rød, mens forlygten gerne må være hvid, blålig eller gul. Men de gule lygter må som sagt ikke blinke. Baglygten skal lyse bagud og forlygten skal lyse fremad, cykellygterne må ikke hænge og lyse nedad eller til siderne. Du skal ligeledes være opmærksom på at kraftige forlygter, som skal oplyse vejen, må ikke blænde modkørende. De skal monteres så lyset peger skråt nedad. Cykellygter skal også kunne lyse klart i 5 timer, hvor de kan ses fra de 300 meter.