Flot bordplade i massiv eg med afrundet kant – 26x800x2020 mm
Er du på udkig efter en kvalitetsbordplade i massivt træ? Med Skabt med omtanke-mærket gør vi det nemmere for dig at vælge de mest miljøvenlige produkter i vores sortiment. Denne bordplade er fra Silvans eget mærke, Skabt med omtanke. Den er lavet i ubehandlet, FSC® 100 %-certificeret massivt egetræ, der kommer fra ansvarligt drevne FSC®-certificerede skove.
Bordpladen er 26 mm tyk, 800 mm bred og 2020 mm lang. Den består af gennemgående lamelstave, der giver et naturligt nuancespil og et elegant, let udtryk. Pladen har en 2xR3-dobbeltrunding langs den ene kant, og den anden kant er skarp – på den måde vil du nemt kunne finde ud af hvilken kant, der skal vende ind mod væggen og hvilken, som skal vende ud mod rummet. Før du monterer bordpladen, kan du behandle egetræet med f.eks. træplejeolie, hvis du vil give overfladen ekstra beskyttelse. Bemærk, at bredden på stavene kan variere ift. billedet.