Flot bordplade i rustikt egetræ med afrundet kant – 26x610x2020 mm
Er du på udkig efter en kvalitetsbordplade i massivt træ? Med Skabt med omtanke-mærket gør vi det nemmere for dig at vælge de mest miljøvenlige produkter i vores sortiment. Denne bordplade er fra Silvans eget mærke, Skabt med omtanke. Den er lavet i FSC® 100 %-certificeret, massivt egetræ, der kommer fra ansvarligt drevne FSC®-certificerede skove. Træet har et naturligt, rustikt udseende med knaster og synlige årer.
Bordpladen er 26 mm tyk, 610 mm bred og 2020 mm lang. Den består af gennemgående lamelstave, der giver et naturligt nuancespil og et elegant, let udtryk. Pladen har en 2xR3-dobbeltrunding langs den ene kant, og den anden kant er skarp – på den måde vil du nemt kunne finde ud af hvilken kant, der skal vende ind mod væggen og hvilken, som skal vende ud mod rummet. Bemærk, at bredden på stavene kan variere ift. billedet.
Holdbar bordplade med beskyttende og åndbar oliebehandling
Bordpladens overflade er forbehandlet med UV-hærdende, vandafvisende olie, der beskytter træet og øger holdbarheden. Træets naturlige revner er udlignet med en diskret sort filler, der fremhæver det rustikke egetræslook. Oliebehandlingen intensiverer egetræets flotte farve, samtidig med at træet stadig kan ånde, og bordpladen er derfor også et god valg til at skabe et sundere indeklima og til kontakt med hud (DIN 53160).
Som med mange oliebehandlede træprodukter er det en god idé regelmæssigt at give træet olie for at vedligeholde dets udtryk og holdbarhed.