Topdressing af sand til den velplejede plæne
Denne topdressing fra Greenbio er velegnet til ekstremt velplejede og tætte græsplæner samt golfbaner. Det er et professionelt produkt, som består af rent, hvidt sand uden næring, som er sorteret på en 0-1 mm sold. Du får ikke et godt resultat, hvis du bruger det på en misplejet græsplæne. Du vil derimod kun opleve gode resultater, hvis din velplejede græsplæne mangler den sidste flotte finish.
Topdressingen giver en jævn overflade og fortynder organisk materiale og filt. Det betyder bl.a. at du undgår en svampet og våd græsplæne. Hvis du tilfører sand-topdressingen regelmæssigt undgår du lagdeling af sand og organisk materiale, der begrænser vandbevægelsen, iltdiffusion og rodudvikling i græsset. Topdressingen leveres i en praktisk bigbag, så du undgår unødvendigt spild og svineri i indkørsel, på stier eller fortov. OBS! Dette er en bestillingsvare og den bliver frit leveret til fortovskant. Leveres direkte fra producent ekskl. ikke-brofaste øer.