Toiletbørste – en uundværlig badeværelsesartikel
Toiletbørsten er helt uundværligt badeværelsestilbehør. Du bruger den både i hverdagen, når du skal rense toiletkummen, og når du skal rense toilettet grundigt med toiletrens. Formentlig ejer du allerede en toiletbørste, men det kan være, at den er slidt og gammel og derfor trænger til at blive udskiftet. Her kan du med fordel se i vores udvalg af toiletbørster, hvor du kan finde wc-børster i mange prisklasser og design. Vi har alt fra den billige toiletbørste til den eksklusive wc-børste med flot design og materialer i høj kvalitet. Dermed kan du finde en toiletbørste, som passer ind på dit badeværelse og til dine behov.
En toiletbørste er ikke bare en toiletbørste. Hvis du har en gammel og beskidt toiletbørste på badeværelset, så efterlader den et negativt indtryk. Samtidig kan en flot toiletbørste, som passer ind i badeværelsets indretning, skabe en sammenhæng og efterlade et godt indtryk af badeværelsets udseende. Derudover vil en gammel toiletbørste ikke rengøre toiletkummen lige så effektivt. Derfor er det også bedre for hygiejnen, at du udskifter wc-børsten. Mange af de nye wc-børster har også bakteriedræbende overflader og kantrensere, som bedre kan rense toiletkummen. Der er altså mange årsager til, at du bør købe en ny og moderne toiletbørste.
Hvilken toiletbørste skal du vælge?
Toiletbørster kommer i mange varianter, størrelser og typer. Starter vi i den billige ende, kan du finde en wc-børste i plastik i forskellige farver, som kun koster meget lidt. En billig wc-børste kan klare det grundlæggende arbejde med at rengøre toilettet, men har naturligvis ikke samme kvalitet og flotte design som de dyrere toiletbørster. Eksklusive toiletbørster kommer i materialer som rustfrit stål og kromfinish, der sikrer et flot udtryk på badeværelset. Du kan også finde smarte toiletbørster fra Sanimaid, der med innovativt design og materialer renser toiletkummen, så den bliver næsten helt fri for bakterier. Sanimaids toiletbørster renser kummen på samme måde, som vinduesviskere renser en bilrude.
Stående toiletbørste
En stående toiletbørste finder du på de fleste toiletter. Den leveres med en beholder, hvor børsten skal stå, når den ikke bliver brugt. Fordelen ved stående toiletbørster er, at de er meget nemme at gå til. Du behøver hverken at skrue eller bore i badeværelsesvæggen, da du bare kan stille den på gulvet. Stående toiletbørster kommer i mange varianter – både de simple, billige wc-børster og de avancerede, dyre børster. F.eks. kan du finde en wc-børste med kantrenser, så du bedre kan rense kanten på toiletkummen. Det er en stor fordel, da det ofte er meget svært at rense toiletkanten ordentligt.
Væghængt toiletbørste
En væghængt toiletbørste er lidt mere sjælden end en stående toiletbørste. Den kræver også en anelse mere arbejde, da den skal monteres på væggen. Dog er det i udgangspunktet ikke særligt svært at montere børsteholderen på væggen – nogle af dem kan endda monteres med tape, så du ikke behøver skruer til monteringen. Der er flere fordele ved de væghængte toiletbørster. F.eks. har du mere plads på badeværelsesgulvet, da wc-børsten ikke optager plads på gulvet. Det er også nemmere at rengøre gulvet, fordi du lettere kan komme til med støvsuger og gulvmoppe. Derudover undgår du også at kopmme til at skubbe til børsten. Rent æstetisk er der også mange, som foretrækker en væghængt toiletbørste.
Sådan renser du dit toilet
Du kender måske til, at toiletkummen kan blive beskidt og fyldt med kalkaflejringer. Især i Danmark, hvor der mange steder er meget kalk i vandet, kan det være et problem med kalkaflejringer i kummen. Et beskidt toilet viser sig især ved brune striber og mørk okker. Den bedste måde at undgå en beskidt kumme er ved at være flittig med toiletbørsten. Det betyder, at du dagligt skal rense kummen med wc-børsten, og at du en gang om ugen skal rense det grundigt med wc-rens og børste. Den regelmæssige rengøring gør, at der ikke ophober sig så meget skidt og bakterievækst i toilettet.
Er uheldet først ude, og toilettet er fyldt med okker, kalk og brune striber, kan du heldigvis finde remedier til at rense det. Bl.a. kan du bruge skuresten eller skurestick, som du bruger til at fjerne den genstridige snavs eller kalk på porcelænsoverflader. Du kan også bruge tyktflydende kalkfjerner, som er effektiv til at fjerne kalkaflejringer. Brug toiletbørsten til at fjerne vandet i kummen, da det gør det nemmere at rense genstridigt snavs i kummen. På denne måde burde du få fjernet det meste af snavset og kalken i kummen, så den næsten bliver så flot som ny.
Match din toiletbørste med andet badeværelsestilbehør
Du kan med fordel matche din toiletbørste med dit andet badeværelsestilbehør. Det gør, at du får en mere ensartet stil i rummet. Eksempelvis kan du købe bademåtter, som i stil og farve passer til din wc-børste. Det samme kan du gøre, hvis du investerer i et nyt bruseforhæng eller håndklædekroge. Du kan orientere dig i vores udvalg af badeværelsestilbehør og blive inspireret til at skabe en unik stil på badeværelset. Badeværelsestilbehør – herunder toiletbørster – er nemlig med til at understrege den stil, som du har. Bl.a. er det en god idé at farvekoordinere, så tilbehøret kan supplere badeværelsets farvetema godt.
For at du kan få et så flot udtryk som muligt i rummet, skal du sørge for, at toiletbørsten er ren og flot. En beskidt wc-børste pynter ikke på badeværelset, og den kan også lugte dårligt. Først og fremmest skal du sørge for at holde børstehovedet tørt, da bakterier trives i fugt. Bl.a. skal du jævnligt huske at tømme beholderen for vand og rense den. Er den meget beskidt, kan du overveje at rense den med klorin. Dog behøver du ikke at bruge meget tid på at rengøre toiletbørsten i hverdagen. Bruger du den til hverdag og en gang i mellem med wc-rens, så renser den sig i det store hele selv.