Skab noget hygge på terrassen med en havepejs
En havepejs skaber noget af den samme hyggelige stemning, som bål og bålfad gør. Med en havepejs kan du skabe et hyggeligt og mere kontrolleret omdrejningspunkt på din terrasse. Du kan forlænge de hyggelige sommeraftener udenfor ved at have varme og lys fra pejsen. På den måde er en havepejs med til at skabe en dejlig atmosfære, hvor du kan skabe gode minder med familie og venner. Skab et hyggeligt uderum med loungemøbler eller andre havemøbler. Hvis du vil, kan du lave skumfiduser eller andet mad over din havepejs. De fleste retter, som du kan lave over et bål, kan du også laver ved din havepejs. Det kan være gryderetter, snobrød eller endda grillmad, hvis du f.eks. har en rist som tilbehør.
En havepejs er generelt mere sikker end et bål. Flammerne er mere inddæmmede, og der kommer ikke vind ind fra alle sider. Har du en havepejs med skorsten, skal du heller ikke bekymre dig så meget om røgen. Med en skorsten er røgen mere kontrolleret, og du skal ikke bekymre dig om, at alle omkring havepejsen får røg i hovedet. En havepejs er en god løsning eller mulighed, hvis du har børn. Den indrammede ild er mere sikker, og du kan nemmere holde øje med dine børn og ilden. På den måde har du mere styr på ilden, så du kan bekymre dig mindre om flammerne pludseligt tager fat. Du kan fokusere mere på at skabe en hyggelig og varm stemning.
Hvilken havepejs skal du vælge?
Når du vælger en havepejs, skal du selvfølgelig gå efter et design, som du bedst kan lide. En havepejs skal være flot og passe til din terrasse, eller hvor du nu vil placere den. Derfor er det vigtigt at finde en havepejs, der falder i din smag. Du kan ligeledes overveje materialevalg, samt hvordan materialet forandrer sig over tid. En havepejs i støbejern vil kunne holde i meget lang tid. Støbejern er robust og tungt, så på den måde er det et godt materiale til at skabe et sikkert bål, som ikke bare dejser om i vinden. Støbejern kan ruste naturligt, men du kan fjerne rusten eller lade den forblive rusten, hvis du gerne vil have den slags patina på din havepejs.
Du kan også vælge en pulverlakeret havepejs i stål, hvis du for eksempel vil have en havepejs, der er sort og beholder farven. Pulverlakeret stål er stærkt modstandsdygtig over for korrosion og rust. Det har også en flot, skinnende overflade, som holder godt i det danske vejr. Det er ikke lige så tungt som støbejern, men det er stadig en stabil og robust løsning. Vil du gerne have den orange og brune rustpatina, skal du overveje en havepejs i cortenstål. Cortenstål får en flot rusten patina over tid, og er et stærkt materiale. Det bruges også til bålfad, havebed og ved kysten, hvor stålet normalt alligevel vil ruste. En anden mulighed er en havepejs i brændt ler. Det giver en helt særlig overflade. En havepejs i brændt ler er også kendt som en mexicansk havepejs.
Flyt gourmetkøkkenet udendørs med en stenovn
Vil du gerne have en havepejs, hvor du også kan tilberede mad? Så er en stenovn et oplagt valg. En stenovn kan du både bruge til hygge og madlavning, hvor du kan få unikke smagsnuancer i maden. F.eks. er en stenovn oplagt til at lave lækre og sprøde pizzaer direkte på terrassen (alternativt kan du også bruge en pizzaovn). Stenovne findes i flere varianter og størrelser, så du bør finde en, der passer til indretningen i din have. Derudover medfølger der også typisk en grillrist til stenovnen, som du kan bruge til at grille maden.
Sådan stiller du din havepejs op
Det er normalt ret nemt at stille en havepejs op. Der er selvfølgelig forskel på, hvilken model du har valgt. En havepejs i ler kan nemt sættes op ved at placere de medhørende ben og putte havepejsen oven på dem. En havepejs med skorsten skal muligvis have skruet skorstenen på, men ellers er den også simpel at placere der, hvor du gerne vil have den. Vær opmærksom på, at en havepejs i ler ikke er frostsikker. Så hvis du vil passe godt på dine havepejs i ler, skal du tage den ind, når der er frostgrader.
Har du en træterrasse, skal du være mere opmærksom, før du stiller en havepejs op på den. Du kan eventuelt bruge et underlag af stål, som beskytter træet imod varme og gnister. Med en terrasse af sten og fliser behøver du ikke et beskyttende underlag. Vil du alligevel gerne give lidt ekstra beskyttelse, kan du også bruge et underlag af metal her. Det er sjældent, at du får brug for at hægte din havepejs endnu mere fast til din terrasse. De fleste havepejse er nemlig meget tunge, så de flytter sig ikke i vinden. Bare husk at se den individuelle vejledning for din udepejs.
Sådan opretholder du sikkerheden med en havepejs
Når du starter et bål eller lignende, er det altid godt at have en spand vand eller en brandslukker i nærheden. Med en spand vand kan du nå at slukke en lille brand, før den spreder sig, hvis uheldet skulle være ude. Når du er færdig, kan du også bruge spanden med vand til at slukke havepejsen. Når du starter havepejsen, skal du undgå at bruge tændvæske. Brug i stedet nogle små kviste og noget avispapir eller lignende. Husk at holde øje med havepejsen, når der er gang i den. Du bør ikke lade havepejsen stå tændt, uden nogen omkring den til at holde opsyn.
Det kan være fristende at smide asken fra havepejsen ud, men lad den endelig ligge. Ligesom man heller ikke skal smide asken fra en grill ud i naturen eller med skraldet, bør du heller ikke gøre det med havepejsen. Når det kommer til placering og regler for brug af havepejs, gælder de samme regler, som ved andre brug af åben ild. Så husk at have styr på dine lokale regler, det kan bl.a. være omkring en forsvarlig afstand til huse og brandbar vegetation. Der gælder som regel strengere regler, hvis der er et stråtag i nærheden, da det er mere brandbart. Der kan også være retningslinjer, alt efter hvor du bor, og hvad der står i din kontrakt.