Hvad er komposithegn?
Komposithegn er stærke og stort set vedligeholdelsesfri hegn, som er lavet af kompositmateriale. Kompositmateriale er materialer, som består af et bindemiddel og andre materialer som f.eks. plastik og træ. Når materialer bliver kombineret på denne måde, bliver de stærkere, da de kombinerer fordelene fra flere materialer. Det betyder også, at et komposit vil være stærkere end træ. Kompositplanker går heller ikke i forrådnelse eller bliver angrebet af skadedyr. Derfor er komposit et mere bekymringsfrit materiale. Du behøver ikke at oliebehandle eller slibe kompositplanker, modsat træplanker, som kan kræve meget vedligeholdelse. Kompositplanker kan nemt vaskes med lidt vand og en børste, når de bliver beskidte.
Komposithegn er en god løsning til at afskærme for vinden, men også til at afskærme for indkig. Du kan lave et privat og hyggeligt område og stadig nyde godt af at være udendørs. Du kan desuden få komposithegn i forskellige højder. Herunder finder du såvel porte som låger, der er lavet af komposit. Med en låge kan du nemt få/give adgang. Du kan også nemt låse af, hvis du har en låge med lås i dit komposithegn. Et komposithegn holder i rigtig mange år, og det falmer næsten ikke i farven. Et komposithegn er til dig, som vil have et godt hegn i lang tid, uden at skulle vedligeholde eller bytte det ud.
Hvordan monterer du komposithegn?
Hvordan du skal montere dit komposithegn, kommer ofte an på, hvilken model du køber. I de fleste tilfælde skal komposithegnet monteres på nedstøbte pæle. Du kan bl.a. få stålpæle, som passer til dit komposithegn. Pælene skal nedgraves og støbes fast i cement, for at du får det mest stabile resultat. I nogle tilfælde kan du få stolper, som kan skrues fast til træbrædder, men det vil ikke være lige så stærkt som nedstøbte stolper. Det er heller ikke altid, du kan få det forsikret, hvis ikke det er nedstøbt.
Nogle komposithegn leveres som et saml-selv-projekt, eftersom du kan vælge imellem mange forskellige dele og få præcis det hegn, du vil. Det kan være kompositplanker skal monteres direkte i stolperne. Det kan også være, at der er en tilhørende ramme, hvor kompositplankerne indrammes i, før de monteres på stolperne. Det kommer igen an på, hvilken model du har valgt, så overvej, hvilket udseende du foretrækker til dit komposithegn. Du kan med fordel måle området af, hvor du gerne vil have dit komposithegn. Så er det nemt at bestille den rigtige mængde og længde hegn, som du har brug for.
Skab et hyggeligt rum overalt i haven med komposithegn
På grund af det minimale behov for vedligeholdelse, kan du bruge komposithegn stort set overalt i din have eller på din terrasse. Du kan for eksempel lave en hyggekrog i haven og indrette den med loungemøbler og store krukker med dine yndlingsplanter. Du kan også lave et hyggeligt område med lyskæder eller andre dekorationer, som kan bruges som et dejligt selskabsområde. I sidste ende er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvad du kan skabe med et komposithegn. I sidste ende får du et rigtig flot hegn, som har teksturen som træ, men uden den vedligeholdelse som træ kræver.
Du kan vælge et lavere komposithegn, hvis du vil lave et hyggeligt terrasseområde, hvor du stadig kan bevare overblikket over resten af haven. Det kan være en god idé, hvis du vil holde øje med dine børn eller bare skærme lidt af for vinden, uden at det går ud over din udsigt. Et lavere komposithegn er også en god metode til at afskærme et lille spiseområde. Vil du til gengæld hellere have mere privatliv, kan du vælge et højt komposithegn. Så kan du afskærme endnu mere for uvedkomne blikke og nyde, at der ikke er nogen, som kan se dig.
Slip for maling og træolie med komposithegn
Komposithegn har en struktur ligesom træ, bare i en anden farve. I modsætning til træ behøver du ikke slibe brædderne og oliere eller male dem. Du skal faktisk ikke gøre nogen af delene. Du behøver højst vaske det af med noget vand og en klud eller børste. Du kan også bare spule dit komposithegn med en vandslange, hvis du alligevel er i gang med at vande haven. Du slipper også for at tilføre fungicidbehandling samt at kompositplankerne går i forrådnelse. Komposithegn monteres som regel med metal, som er beregnet til at bruge udendørs. Således undgår du også at rammen og stolperne har brug for vedligeholdelse.
Hvis du godt kan lide udseendet af et sortmalet eller gråmalet plankeværk, men ikke kan lide at vedligeholde træ, er komposithegn lige noget for dig. Komposithegn er måske lidt til den dyre side i forhold til andre hegn, men du slipper for at bruge tid og penge på at holde det pænt og sundt. Det er helt klart en mere langvarig løsning, og ikke noget du bare skal bruge i et par år. Det er et af de mest holdbare materialer. Det eneste, som nok overgår det, er hegn af smedejern, men det er også et helt andet udseende, som ikke dækker for vind og nysgerrige blikke.