Udlejningsmaskiner
Tilbehør
Hvor kan du leje en tæpperenser?
Du kan leje en tæpperenser i flere af vores mange Silvan-butikker. Du skal blot lægge din booking igennem vores online bookingsystem. Her kan du leje en tæpperenser for 4 timer, en dag, 3 dage eller en hel uge ad gangen. Så hvis du har mange tæpper og andre overflader, der skal renses, så kan du nemt gøre det indenfor kort tid. Samtidigt slipper du for at have den stående i dit hjem hele tiden. Det er blot en af mange maskiner og værktøjer du kan leje via Silvans værktøjsudlejning . Hvor mange dage du skal bruge afhænger selvfølgelig af, hvor mange genstande du skal rense, og om du skal rense den samme genstand flere gange.
En tæpperenser er helt perfekt, fordi tæpper for det meste har en størrelse og en struktur, der gør, at de ikke kan klemmes ind i vaskemaskinen. Derudover har mange tæpper skridsikre underlag fremstillet i eksempelvis gummi eller silikone, hvilket gør dem uegnet til at blive vasket i høje temperaturer i vaskemaskinen. Dertil kommer der problemet med væg-til-væg-tæpper, som du ikke bare lige kan få op. I stedet for at skulle rive hele tæppet op, kan du nøjes med at trække tæpperenseren over gulvet. Det er også smart, hvis det kun handler om pletter i afgrænset områder - måske efter en fest. Her kan du så nøjes med at fjerne snavset i påvirkede områder.
Kan du bruge en tæpperenser på møbler?
Tæpperenseren er selvfølgelig oplagt at anvende på tæpper. Men du kan faktisk også bruge den I forbindelse med rengøring af møblerne. Så har du fået pletter på sofaen, kan du givet et forsøg med maskinen. Det kan især være dejligt, hvis møblet er polstret med stof, du ikke kan tage af. Du vil helt sikkert også få brug for at rense møblerne, hvis du har børn og-/eller husdyr. Hvis du har købt et møbel fra genbrug eller lignende, kan det også være en god idé at given den en tur med tæpperenseren før brug. Der kan nemlig være brugspletter, snavs eller støvopsamlinger, som er rare at få fjernet, før I selv skal benytte møblet.
Det er ret let at bruge tæpperenseren på møbler. Det er dog en god idé at undersøge om stoffet på dit møbel, kræver en særlig behandling, herunder en særlig tæpperens. Hvis det ikke er tilfældet, skal du købe en almindelig tæpperens. Derudover skal du blot bruge vand og selve maskinen til at udføre jobbet. Lejer du en tæpperenser igennem Silvan, må du kun bruge tæpperensen (fra Loxam), som passer til maskinen. Husk at følge de anbefalede doseringer og anvisninger for korrekt anvendelse. Herefter er det bare at hælde vand og tæpperens i baljen til rent vand. Aktivér derefter sprayfunktionen på kontakten. Tryk på sprayudløseren og før mundstykket bagud på stoffet. Så er du i gang. Følg de tilhørende anvisninger.
Hvad kan du bruge en universalstøvsuger til?
Som navnet antyder kan du bruge en universalstøvsuger til forskellige opgaver. Først og fremmest kan den bruges til at suge støv op. Derudover kan den også suge vand op. Den kan altså både klare tør- og vådopgaver. Blandt tøropgaverne kan nævnes at fjerne støv efter boring, tørboring, skæring eller slibning. Det kan være i situationer, hvor du skal bore flere huller ad gangen, eksempelvis i forbindelse med opsætning af en reol. Her vil der oftest ryge meget støv og savsmuld ned, når du borer i væggene. Det kan også være, at du er i gang med at slibe et større træmøbel, og her det rart at kunne fjerne alt træstøv.
Du har også mulighed for at bruge støvsugeren til vådopgaver. Eksempler på vådopgaver kan være støvsugning af balkon eller terrasser, hvor der kan ligge lidt jord og en smule vand. Det kan også bruges til andre vådrengøringer. Derudover kan støvsugeren også anvendes til at suge slam op. Husk at du ikke må bruge universalstøvsugeren til at suge farligt væske og brændbart materiale op. Skal du blot bruge universalstøvsugeren til en enkelt opgave, kan du med fordel leje igennem Silvans værktøjsudlejning. På denne måde slipper du for at have en ekstra maskine til at stå og fylde. Du kan selvfølgelig leje i 4 timer, 1 dag, 3 dage eller 1 uge. Husk i øvrigt at købe støvsugeposer til maskinen, hvis du ikke selv har en pose der passer til.
6 gode råd du kan følge, når du skal bore
Skal du i gang med at sætte noget op på en væg? Så har vi her 6 gode råd, du kan følge. Hvis det er første gang, at du giver dig i kast med at bore i væggene, kan det være rart med nogle tips og tricks til hvad der fungerer – og hvad der ikke gør.
Undersøg vægtypen:
En fejl mange laver, og som selv kan smutte for den rutinerede, er at medbringe det forkerte bor. Især i gamle bygninger, kan der være forskellige typer vægge, hvilket kan volde problemer. Derfor er det en god idé at undersøge hvilken type væg, du har med at gøre, før du begynder at smadre både væg og maskine.
Undersøg for fuger:
: Det er ikke smart at bore i fuger, da de er meget porøse. Det er dog ikke altid, de er lige tydelige. Kig derfor lige efter, inden du går i gang. Brug en spids genstand, som eksempelvis en skrue, til at stikke i væggen/muren. Er det blødt og kommer der støv med tilbage, så er det en fuge.
Saml støv op:
Når du er i gang med at bore, kan du få en anden til at stå klar med universalstøvsugeren. Hold røret lige under der hvor I borer. På denne måde ryger støvet direkte ned i støvsugeren, og I slipper for at gøre rent på gulvet bagefter.
Vælg det rigtige bor:
Når du har fundet ud af vægtypen, skal du selvfølgelig vælge det rigtige bor. Brug et træbor, når du skal bore i spånplader, træplanker, krydsfiner osv. Brug murbor, når du skal bore i vægmur, puds, sten, fliser, beton, osv. Her vil det være passende at få fat i en slagboremaskine, der har nok kræfter til at bore igennem. Brug metalbor, når du skal bore i aluminium, messing, jern osv. Er du i tvivl, kan du også gå ned i
og få hjælp til at vælge det rette.
Undersøg hvad der er bag væggen:
Undgå at give en kvaje-bajer ved at tjekke hvad der bag væggen. Det er ikke smart at bore i andet end det der var hensigten.
Hav flere størrelser rawlplugs liggende:
Skruer kommer i flere længder og tykkelser, og derfor er det også vigtigt, at du har
i flere størrelser. Det nytter nemlig ikke at bruge en der er for lille eller for stor.