Udlejningsmaskiner
Tilbehør
Tilbehør
Lej maskiner til boring og nedbrydning
Står du overfor et gør-det-selv-projekt, der kræver en boring eller nedbrydning? Ja, så er der sikkert nok at tage fat i. Du kan dog gøre det meget nemmere for dig selv ved at anvende de rette maskiner til opgaven. Valget af maskiner afhænger af dit projekt. Men vil du gerne undgå at skulle investere flere tusinde kroner, kan du i stedet leje værktøjet igennem Silvan. Til boring og nedbrydning-projekter kan vi tilbyde mejselhammer, borehammer og kerneboremaskine. Det er alle 3 kraftige maskiner, der kan bruges til mur- eller betonvæggen. Derudover kan du også leje en tørstøvsuger, som du uden tvivl får brug for – hvad enten du skal nedbryde eller bore.
I Silvan vil vi gerne gøre det nemt for dig at udvælge værktøj og maskiner, så du hurtigst muligt kan gå i gang med dit projekt. Derfor har vi opdelt maskinerne og værktøjerne i forskellige projekter. Det vil sige, at hvis du skal i gang med eksempelvis boring og nedbrydning, så har vi samlet de mest gængse værktøjer og maskiner til sådan et projekt. På denne måde kan du hurtigere få overblik. Men det betyder selvfølgelig ikke, at du er begrænset til at vælge de foreslåede værktøjer og maskiner. På vores værktøjsudlejningside kan du se, hvilke andre projekter du kan leje til.
Hvornår får du brug for en borehammer?
En borehammer er relevant, når du skal bore i beton, murstensvæg eller natursten. Som navnet lidt antyder, så borer og hamrer maskinen på samme tid. Det gør den mere effektivt, når du skal bore i hårdt materiale. Samtidigt skal du ikke lægge lige så mange kræfter i som med en slagboremaskine.
Hvornår får du brug for en mejselhammer?
Mejselhammeren bliver relevant, hvis du f.eks. skal bryde et gulv op. Derudover kan du også bruge den, hvis du skal fjerne fliser fra væggen ude på badeværelset eller i køkkenet. Du kan få en mejsel i en håndholdt udgave, som er perfekt til de mindre opgaver, eller hvis du f.eks. skal bruge den på væggen også. Men på trods af dette er det stadig en kraftfuld maskine. Mejselhammeren findes også i en større udgave, som er smart til de store opgaver, som eksempelsiv nedbrydning beton, fundament, terrasse osv.
Hvornår får du brug for et kerneboremaskine?
Det håndholdte kernebor, som du finder hos Silvan, kan anvendes til at bore de små åbninger og huller i mur og beton. Det kan eksempelvis være til kabler og rør. Det kan også være i forbindelse med at skulle lave luftkanaler eller åbninger til ventilation. Desuden egner den sig også til tør- og vådboring. Kerneboremaskinen går også under navnet diamantboremaskine. Når du lejer kerneboremaskinen hos Silvan, får du desuden et bor med, som er velegnet til at lave huller i beton.
Sådan forbereder du dig til boring og nedbrydningsopgaver
Før du går i gang med boring og nedbrydning, er det selvfølgelig en god idé at undersøge, hvad du selv kan, og hvad en autoriseret håndværker skal hjælpe dig med. Det vil oftest afhænge af din erfaring og projektets omfang. Når du har klarlagt fremgangsmetoden, vil det næste skridt være at gøre klar med diverse arbejds- og sikkerhedsudstyr. Sørg for at afdække eller fjerne inventar, som er i risiko for at blive støvet til eller ødelagt. Hvis du arbejder indendørs, kan det være smart at lukke døre og vinduer, som ligger lige op til det rum, du arbejder i. Hvis det er et stort område, der skal væk, er det en god idé at have enten en trailer eller container klar, hvor du kan smide affaldet ud i.
Det er også en god idé at tænke på din egen sikkerhed. Når du skal håndtere tunge og skarpe genstande, bør du være iført sikkerhedssko, så du ikke kommer til skade med fødderne. Men derudover beskytter skoene også fødderne, når du arbejder med de større værktøjer og maskiner - både med hensyn til genstande, der kan falde ned, imens du bruger maskinen, eller hvis du mister grebet om selve maskinen. Når du borer og nedbryder, er en støvmaske næsten uundværlig på grund af skidt og støv der bliver udledt. Vi anbefaler også, at du anvender andre værnemidler, eksempelvis høreværn/ørepropper, sikkerhedsbriller og i nogle tilfælde hjelm.
Hvilke andre projekter kan du leje værktøj til?
Du kan selvfølgelig også leje andre typer maskiner og værktøjer igennem vores værktøjsudlejning. Hvis du skal i gang med den store renovering, kan du også leje maskiner til eksempelvis maling og tapetsering, gulvlægning, terrasse, samt andre væg-projekter. Du kan både finde inspiration til indendørs- og udendørsprojekter. Det smarte ved at leje værktøj og maskiner fremfor at købe er, at du kan spare en del penge. Derudover kan du også slippe for at skulle opbevare et hav af maskiner, du måske ikke får brug for efterfølgende.
Udover vores store udvalg i vores værktøjsudlejning tilbyder vi også andre services. Du har nemlig også mulighed for at leje en trailer. Så hvis du eksempelvis har lejet en maskine, der er lidt for tung at slæbe længere end et par hundrede meter, kan du få den transporteret hjem. Især de større maskiner som eksempelvis pladevibratoren eller fliseskæremaskinen er hverken belejlige i bilen eller på en cykel. Du har også mulighed for at leje en el-ladcykel, hvilket passer godt til jer, der bor i byerne og skal fragte en eller flere maskiner.