Isolering af ydervæg

Udlejningsmaskiner

Loading...
Loading...
Loading...

Fordele og ulemper ved isolering af ydervæg

Det kan måske være svært at vurdere, hvornår og hvorfor du skal isolere ydervæggen. Derfor giver vi dig fordelene og ulemperne. I udgangspunktet er det en god idé at isolere udefra, hvis facaden er i dårlig stand og dermed skal renoveres. Det er også en god idé, hvis der ikke er en hulmur i huset – eller hvis hulmuren i forvejen er isoleret, men ikke giver tilstrækkelig isolering til huset. Det er i de fleste tilfælde bedst at sørge for at isolere hulmuren, hvis huset har sådan en. Det er nemlig billigt og nemt at starte med at isolere der. Du bør også efterse, om du skal fylde mere isolering i, hvis muren er isoleret for mange år siden. Derudover bør du overveje, om isoleringen af ydervæggen har æstetiske konsekvenser for huset.

Fordele ved isolering af ydervæggen udefra

Der er mange fordele ved at isolere ydervæggen. Først og fremmest får huset en ny tæt facade. Det gør, at ydervæggene holdes varme og tørre, og at kuldebroerne forsvinder. På den lange bane opnår du en energibesparelse, der både er godt for miljøet og din pengepung. Det er nemlig omkring 30 procent mere effektivt at isolere ydervæggene udefra end indefra. Desuden er det en fordel at isolere udefra, da du så slipper for at fjerne kvadratmeter fra boligarealet. Derudover slipper du også for at fjerne/rykke indvendige inventar som eksempelvis radiatorer, elinstallationer m.m. Det er også værd at tage med i overvejelserne, at de ca. 25 cm, som den udvendige isolering (samt facaden) fylder, ikke tælles med i bebyggelsesprocenten.

Ulemper ved isolering af ydervæggen

Selvom der er mange fordele at hente, så er der desværre nogle ulemper, du bør tage højde for. Helt grundlæggende ændrer du ved husets udseende udadtil, hvis du vælger at isolere ydervæggen udefra. Der er altså en æstetisk forandring, der – alt efter arkitekturen – kan være skæmmende for husets generelle udtryk. Du skal også have in mente, at det er dyrere at isolere ydervæggen udefra end indefra, da du også skal give huset en ny facade. I samme omgang skal du også rykke vinduerne, hvis du vil undgå en stor afstand imellem vinduer og facade. Derudover er der risiko for, at der kommer mindre lys ind i huset, fordi ydervæggen netop bliver dybere af efterisoleringen. Isolering af ydervæggen er desuden ikke en god løsning til huse med et lille tagudhæng.

Må du selv isolere ydervæggen?

Du må gerne selv isolere ydervæggen. Spørgsmålet der dog nærmere, om det er noget, du skal gøre helt selv. Hvis du ikke tidligere har erfaring med at isolere inde- eller ydervægge, bør du måske overveje en ekstra gang, om det er en opgave for dig. At isolere ydervæggen kræver nemlig lidt mere end at isolere indervæggen. Derfor kan det være en god idé at rådføre dig med en professionel. Håndværkeren kan enten udføre dele af opgaven for dig, eller du kan få et tjek af dit arbejde. Et tjek kan hjælpe med at spotte eventuelle fejl og mangler. Konsekvenserne ved at udføre opgaven forkert er i de værste tilfælde, at der kommer fugtskader og ødelægger boligen. Husk også at søge byggetilladelse hos kommunen for udvendig facaderenovering.

Du skal dog ikke lade dig skræmme. Hvis du er frisk på at påtage dig opgaven, så kan du følge nogle retningslinjer. Start med at kontakte en byggesagkyndig eller en energirådgiver. Her vil den professionelle oftest bruge termografering til at vurdere, hvor der er utæt i huset og i hvilken grad. Ud fra dette vil du blive guidet i, hvilken løsning der er bedst i netop dit tilfælde. Inden du går i gang med renoveringen, bør du også kontakte dit forsikringsselskab. Det har nemlig oftest indflydelse på din forsikringspræmie, når du er i gang med byggeriet. Du kan også risikere, at din forsikring ikke dækker i tilfælde af skader, hvis du ikke har oplyst om byggeriet/renoveringen.

Hvilke værktøjer skal du bruge til at isolere ydervæggen?

Det kræver heldigvis ikke så mange værktøjer og maskiner, hvis du skal isolere ydervæggen. Det værktøj, der er smart til at projektet, er en kap- og geringssav, hvis du skal save reglar/lægter til. På silvan.dk kan du både købe og leje værktøj. At leje værktøjet, er en nem måde at komme i gang med projektet, uden at du skal ud at investere i alle værktøjer på én gang. Du kan leje igennem Silvans værktøjsudlejning , hvor du har mulighed for at leje i 4 timer, 1 døgn, 3 dage eller i hel uge. Til dette projekt vil du nok skulle regne med at leje i minimum et døgn.

Udover værktøjer skal du selvfølgelig også bruge materialer til at isolere ydervæggen. Det bedste er selvfølgelig at finde ud, hvordan du skal isolere ydervæggen, før du køber materialer ind. Det vil en professionel kunne svare dig på, samtidig med at I, i fællesskab, har besluttet, hvilken løsning der er bedst. Hos Silvan kan du finde mange forskellige ting til isolering. Du finder bl.a. flere typer vægisolering, samt andre isoleringsmaterialer. Derudover kan du også finde plader, facadebeklædning og reglar i trykimprægneret træ. Hvis du skal have flere ting hjem på én gang, kan du med fordel leje en trailer til formålet.

Hvordan kan du isolere ydervæggen?

Der er 2 måder at isolere på. Den første måde går ud på, at du placerer isoleringsmåtter direkte op på ydervæggen og pudser ovenpå isoleringen. Derefter monterer du isoleringsblokke ind i ydervæggen. Her skal du være opmærksom på, at ydervæggen skal være opført i materialer, der er stærke nok til at holde isoleringsblokkene. Det kan eksempelvis være ydervægge af gasbeton eller teglsten. Til denne metode skal du bruge: Isoleringsmåtter, isoleringsblokke, bolte. En måde at gøre det på, er ved at anvende flamingoplader og teglskaller. Flamingopladerne sættes på den gamle facade og bliver derefter dækket af teglskallerne.

Den anden måde at isolere på, går ud på at bygge et træskelet, som placeres uden på den eksisterende ydervæg. Du placerer herefter isoleringen inde i træskelettet. Til sidst bygger du en ny facade af træ eller plader. Til denne metode skal du bruge: Reglar/lægter, der kan bruges til udvendig isolering, isolering/stenuld, der kan bruges udvendig isolering og plader/brædder. Et alternativ til denne metode er at bygge træskelettet, tilføje isoleringen, opsætte pladerne og derefter pudse dem. Hvilken af alle de nævnte løsninger, der passer bedst til dit projekt, bør du få afgjort af en professionel rådgiver eller bygningskonstruktør.