Pudsning af væg

Det skal du være opmærksom på, inden du pudser en væg

Du må gerne selv pudse en indvendig mur. Men vi anbefaler at få en håndværker til at udføre arbejdet, hvis du ikke har erfaring eller kendskab til pudsning. Fordi pudsningen gør væggen ensartet, er det også nemmere at se fejl. Eller sagt på en anden måde. Væggen ender ikke med at være ensartet, hvis arbejdet ikke udføres ordentlig. Det betyder dog selvfølgelig ikke, at du ikke må prøve kræfter med det. Men pudsning af væggen er et af de projekter, hvor det er en god idé at bruge lidt ekstra tid og kræfter for et godt resultat. Hvis du har mod på at gøre det selv, kan du følge vores guide.

Før du går i gang med at pudse, så er der nogle ting, du skal have styr på, før du begynder på projektet. Det gælder uanset, om du selv vælger at udføre jobbet, eller om du får en professionel til at gøre det for dig. Væggene skal klargøres, og det indebærer 3 trin. Det første trin er at fikse eventuelle skader på stenene eller fugerne. Ved andet trin skal du fuge sætningsrevner ud. Du kan med fordel få en murer til at vurdere, om både mursten og fuger skal repareres. Derudover kan mureren hjælpe med at vurdere, om sætningsrevnerne er alvorlige. Ved tredje trin skal du rense væggen for fedt og snavs. I sidste trin skal du fylde fuger ud, hvis de ikke ligger plant med murstenene.

Sådan pudser du en indvendig væg

Der findes 3 typer puds: Tyndpuds, heldækkende puds og indfarvet puds. Hvordan du udfører pudsningen, kommer an på, hvilken type puds du gerne vil ende ud med. De fleste vægge/mure af mursten/tegl kan pudses. Pudsen binder dog bedst på de mursten, der har hånd- eller blødstrøg. Mursten med maskinstrøg kan være mere udfordrende at arbejde på, da pudset har svært ved at hægte sig på murstenens glatte overflade.

Sådan får du en tyndpudset væg

At tyndpudse væggen betyder, at muren kun får et lag af puds. Her vil du kunne se murstenene igennem, som giver et lidt mere rustikt udseende. Der er flere metoder at påføre tyndpudset på. Du kan enten vandskure, sækkeskure, filtse eller berappe.

Vandskuring: Du vanskurer den indvendige væg på samme måde, som vandskuring på en udvendig mur. Påfør et tyndt lag mørtel på væggen, som du derefter skurer med en våd mursten – heraf navnet vandskuring. Gør det let for dig selv ved at starte i et hjørne og arbejd ud mod midten. På denne måde kan du bedre arbejde med mørtlen og få en ensartet overgang.

Sækkeskuring er en smule mere dækkende sammenlignet med almindelig vandskuring. Fremgangsmåden er dog meget den samme som med vandskuring. Forskellen er blot, at du anvender en jutesæk til at skure med fremfor en mursten. Derudover skal du skure med sækken, før mørtlen tørrer helt ind. Når pudsningen er tørret, skal du børste løse sandkorn væk. Her skal du bruge en kalkkost.

Filtsning er en helt tredje måde at lave en tyndpudsning på. Her skal du påføre et så tyndt lag mørtel, som det er muligt. Herefter bruger du et stålbræt eller en murske til at fjerne overskydende mørtel. Til sidst bruger du et særligt flisebræt, som du roterer med på muren. Det giver en flot effekt med svage linjer og strøg.

Berapning opbygges på næsten samme måde. Forskellen ligger dog i, at mørtlen bearbejdes med en hvidtekost og vand. Efter at mørtlen er tørret, kan du fjerne løse sandkorn med kalkkosten. Udseendet vil være præget af strøg fra hvidtekosten, hvilket giver en anderledes effekt.

Sådan får du heldækkende væg

Som navnet afslører, så dækkes muren altså helt af pudset, således at det ikke er muligt at se murstenene. Fremgangsmåden er det samme som med vanskuring. Men i stedet for at være færdig efter blot et lag, skal det have 2-3 lag. Her skal du mørtlen tørre imellem hvert lag.

Sådan får du en indfarvet væg

Du kan også lave en indfarvet puds. Det indebærer et tyndpuds, men hvor pudset er farvet (der findes flere standardfarver). Her skal du udføre pudsningen på samme måde som en af de 3 tyndpudsmetoder. På denne måde får du lidt mere spil på væggen. Ulempen er dog, at det kan være svært at ramme præcis den samme farve igen. Så når du skal reparere, kan du ende med to forskellige nuancer. Derfor er det ikke optimalt, hvis det er et større område, der skal repareres.

Hvad er fordelene og ulemperne ved en pudset væg?

At pudse væggen er ikke et hurtigt projekt, men giver du det en chance, kan du få et rigtigt flot resultat. Men hvordan ved du, om pudsede vægge er noget for din bolig? Vi giver dig her fordelene og ulemperne ved at pudse indvendige vægge. Den primære årsag til at få pudset væggene er for æstetikkens skyld. Det er mest af alt en kosmetisk behandling af væggen, og du opnår derfor ikke nogen særlige praktiske fordele, som eksempelvis bedre indeklima eller lignende. Fordelene ved pudsning af væggen er, at de bl.a. fungerer som en god bund, inden væggen får en overfladebehandling med eksempelvis kalk eller maling. Det kan også være nemmere at reparere en væg, der er pudset. Derudover er pudsningen med til at give et ensartet udtryk.

Men hvad er ulemperne så? Idet at pudsningen giver en meget ensartet overflade, så bliver det også lettere at se revner i væggen. Revnerne kan du ikke helt undgå, da en mur på et eller andet tidspunkt vil give sig. Desuden skal du være opmærksom på, at pudset er sart over for stød og slag, da det er porøst. Du kan dog mindske, at pudset bliver skadet, ved at tilføje filt ovenpå. Her vil filten beskytte for nogle af de slag, der kan komme og forhindre, at eventuelle revner bliver større. Derfor er det en god idé at overveje, om det er noget, der passer ind i dit hjem. For pudsning af væggen er ikke bare noget, du hurtigt kan pille ned og starte forfra med.

Det skal du være opmærksom på, når du maler en oppudset væg

Når du skal male en oppudset væg, er der nogle ting, du skal være opmærksom på. Først og fremmest skal du være sikker på, at pudset er helt tørt, før du maler. Oftest går der ca. en måned, før at du kan gå i gang med en overfladebehandling. Og det gælder også, hvis du vil male væggen. Herefter kan du vælge, om du vil gå i gang med at male med det samme, eller om du vil opsætte filt først. Fordelen ved at opsætte filt er, at du ruster malingen og gør den mindre skrøbelig over for slag/stød. Derudover beskytter det også pudset for mindre revner.

Derudover bør du tænke over, hvilket rum du pudser væggen i. Det har nemlig også noget at sige i forhold til, hvor godt beskyttet væggen og pudset skal være. Skal det eksempelvis være på børneværelset, er det en god idé med filt under. Det er næsten umuligt at undgå stød og slag på væggen. Derimod kan du overveje, om det er nødvendigt, hvis det er inde på de voksnes kontor eller soveværelse. Står du med en nypudset væg, skal du sørge for at påføre et lag med grunder, før malingen kommer på. Det gør, at malingen bedre sidder på. Følg den specifikke grunders brugervejledning. Det er op til dig, hvor meget glans malingen skal have. Malingen skal som regel have 2-3 lag, alt efter hvor dækkende det skal være. Følg altid malingens anvisninger.